BARONS er baseret på ambitionen om at skabe den perfekte business-skjorte. Med en baggrund i et af verdens førende konsulenthuse, kender vi om nogen til de krav, som en god skjorte skal opfylde. Vi vil skabe et skjortebrand, som er kendt for høj kvalitet og vores ultra simple koncept. Vi skaber tidløse skjorter, der aldrig går af mode. Samtidig er det helt essentielt for os, at det er en virkelig god oplevelse at købe skjorterne online, da vi udelukkende sælger via egen webshop.
Vi har travlt med at passe rigtig godt på vores loyale kunder, og derfor søger vi nu en kollega til at hjælpe os med at skabe fantastiske købsoplevelser, for vores kvalitetsbevidste og travle kunder.
Stillingen er deltid, og arbejdsopgaverne vil primært bestå i at håndtere svenske kundehenvendelser både via mail, chat og telefon. Det betyder, at det vil være dit ansvar at sikre, at alle vores svenske kunder får lynhurtig og professionel service - altid med et smil på læben. Du skal derfor være god til at lytte, og have en struktureret tilgang til alle henvendelser fra vores kunder. Derudover vil din opgave også bestå i at oversætte forskellige typer af marketingmateriale.
Du skal kunne lide at hjælpe andre mennesker, og forstå vores tilgang til altid at levere både produkter og service, som er ud over det sædvanlige. Vi elsker kreative, udadvendte og sjove typer, der kan lide en hverdag, hvor der er fart på, og sætter pris på at være social både på, og uden for arbejdspladsen. Du skal kunne se dig selv i et ungt start-up miljø, da vi er et lille, men ambitiøst team.
Antal timer: ~20 timer fordelt over hverdage
Arbejdssted: Skønne lokaler i indre København. Vi har kontor lige ved siden af Amalienborg på Toldbodgade 49B.
Opstart: Vi er fleksible omkring opstart, og håber på opstart snarest muligt.
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:
• Det er et krav, at du kan kommunikere fejlfrit både på dansk og svensk.
• Du mester engelsk både mundtligt og skriftligt.
• Du har erfaring med online håndtering af kunder.
• Du er struktureret, og grundlæggende komfortabel med at arbejde i forskellige online værktøjer og systemer.
Vi lægger vægt på evnen til at:
• Levere suveræne serviceoplevelser for vores kunder.
• Forvandle problemer til tilfredse kunder.
• Tage initiativ til at engagere sig i arbejdet med at optimere vores service, platform og koncept.
• Smitte kollegaer og vores kunder med dit gode humør.
Sådan søger du:
Send os hurtigst muligt en kort ansøgning, som beskriver hvorfor du er den rette til opgaven. Vi vil gerne høre hvem du er, og hvad du tidligere har lavet. Ansøgningen skal være maks. en side + CV (gennem The Hub). Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lushka Drakenberg.
This job comes with several perks and benefits
Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.
Get your caffeine fix to get you started and keep you going.
Easy access and treehugger friendly workplace.
Social gatherings and games; hang out with your colleagues.
Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.
Friday is something special, let's enjoy a beer together.