Er du på udkig efter et spændende studiejob, hvor får mulighed for at bidrage aktivt og kan bringe dine kreative idéer og talenter i spil? Vi søger en engageret studentermedhjælper med et skarpt blik for online kommunikation, sociale medier og med grafiske evner. Med jobbet får du indblik i digital markedsføring, IT-udvikling og ikke mindst bred erfaring med produktion af både tekst og grafisk materiale. Du vil blive en del af et ung iværksætterteam, der "starter småt, men tænker stort".
Du vil komme til at arbejde med produktion af content til sociale medier, annoncer og vores hjemmesider. Du vil beskæftige dig med webkommunikation i form af tekstproduktion og grafisk materiale i løbende sparring med marketing-teamet, mens det forventes, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
Du får tilbagevendende rutineopgaver, som bliver dit eget ansvarsområde og vil derudover også komme til at deltage i diverse mindre projekter.
Eksempler på dine arbejdsopgaver
Varetage vores SoMe aktiviteter, herunder planlægge flows og oprette opslag og annoncer
Bidrage med materiale til diverse markedsføringsaktiviteter
Tage billeder og lave lettere billedbehandling
Lave blogindlæg, pressemeddelelser og artikler
Udarbejde infografikker
Ad hoc kommunikations- og marketingopgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en ambitiøs studerende på en videregående uddannelse indenfor kommunikation, journalistik og/eller grafisk design og har 1-2 år tilbage af studiet. Du er kreativ, udadvendt og har stort indblik i sociale medier. Derudover er du en stærk praktiker, som ikke er bange for at arbejde selvstændigt.
Erfaring med følgende vil være en fordel
Community management
Photoshop, Illustrator, InDesign eller Creative cloud
Foto- og videoredigering og optagelse af mindre produktioner
Vi tilbyder
Med jobbet bliver du en del af et innovativt team og en hyggelig hverdag, hvor der er højt til loftet, en flad struktur og med ambitiøse kollegaer, der arbejder koncentreret under devisen ”vi starter småt, men tænker stort”. Du får indblik i både iværksætteri og IT-udvikling, mens du får bred erfaring inden for digital markedsføring, kommunikation og grafiske opgaver.
Ansøgningsfrist
Den 15. november 2019
Om os
MinEjendom og Flat’r er digitale platforme målrettet boligforeninger og boligsøgende, og vi er primært et team af personer mellem 22-30 år. Hos os vil du helt sikkert få styrket kompetencerne, udvide din faglige viden, samt få en glad og humørfyldt hverdag.
This job comes with several perks and benefits