Er du interesseret i livsstilsbranchen og elsker du kommunikation og design? Så er et praktikophold hos TRIMM Copenhagen i efteråret måske noget for dig. TRIMM Copenhagen er en mindre designvirksomhed, der laver udendørs og indendørs loungemøbler, samt tilbehør til hjemmet. Vi brænder for det gode design i de bedste materialer og vi udvider hele tiden vores sortiment med nye, spændende produkter, der støtter op om vores uformelle, men luksuriøse univers.
Vi er en virksomhed i udvikling og har en masse spændende tiltag henover 2020-21, som vi har brug for hjælp og inspiration til at føre ud i livet.
Din rolle:
Du vil i dit praktikophold selv få indflydelse på dine opgaver, som vil afspejle de kvaliteter og input du kommer med. Det er vigtigt du tør at sige ja til nye opgaver, selvom du ikke har prøvet det før. Da vi er få mennesker, er vi nødt til at hjælpes ad og derfor kan opgaverne variere meget fra dag til dag.
Eksempler på opgaver:
- Produktion af indhold til sociale medier
- Tekstforfatning
- Produktion af nyhedsbreve
- Vedligeholdelse af webshop
- SEO opgaver
- Assistance ved photoshoots
- Udarbejdelse af grafisk materiale
- Billederedigering
- Meget andet
Om dig:
- I gang med en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller design
- Tør kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før
- Ikke bange for at tage ansvar
- Er god til at formulere dig skriftligt/stave
- Har en stærk æstetisk sans
- Erfaring med Adobe-pakken
- Erfaring med wordpress (ikke et krav)
Vi tilbyder:
Du får et unikt indblik i livsstilsbranchen og hvad det vil sige at være et livsstilsbrand i 2020/21. Du vil selv få indflydelse på dine arbejdsopgaver og vil få tildelt et stort ansvar. Du vil kunne se dit arbejde blive til virkelighed og tage en masse værdigfuld erfaring med videre. Du vil blive en del af et lille hold, hvor vi hver især har stor interesse for vores fagområde.
Lyder det som noget for dig? Send gerne en ansøgning og CV gennem The Hub. Spørgsmål kan kan stilles til Ann-Sofie Madsen på nedenstående mail. Vi er fleksible i forhold til opstart, dog gerne fra august/september.
This job comes with several perks and benefits