YourLocal leder efter flere handlekraftige ambassadører i Odense, der vil gøre en mærkbar forskel i kampen mod madspild, og som ønsker erfaring med projektledelse, kommunikation og events i Danmarks måske fedeste bæredygtige startup! Er det dig?
YourLocal - fra sms-kæde til madspilds-app
YourLocal startede oprindeligt som en lokal sms-kæde, der skulle give bageren, slagteren eller grønthandleren mulighed for at afsætte det madspild, de ellers brændte inde med hver aften efter lukketid. Sidenhen er YourLocal vokset og har ændret form - og i dag er vi en app, der forsøger at bekæmpe madspild i hele Danmark. På YourLocal finder du alt fra restauranter, caféer, delikatesseforretninger, specialforretninger og supermarkeder, som alle ønsker at gøre en indsats for at bekæmpe madspild, og har en bæredygtig holdning til det lokalsamfund, de er en del af.
Hvordan bidrager en YourLocal-ambassadør?
Som YourLocal-ambassadør skal du sammen med vores YourLocal-team i Odense søsætte YourLocal i jeres by. Vi ønsker at udfordre de gængse rammer for frivillighed. Derfor er der ikke fastlagt krav til, hvor mange timer du involverer dig - så længe du bare engagerer dig helhjertet i projektet, kan du som ambassadør selv bestemme, hvor meget du forpligter dig, og hvilke arbejdsopgaver du ønsker at beskæftige dig med.
Fællesskab, initiativ, nysgerrighed og kreativitet får projektet til at vokse, og som team får I muligheden for at prøve kræfter med projektledelse, pitching, at få forretninger om bord på app’en, lave events, koordinere og planlægge PR-indsatser - så I sammen med lokale forretninger og odenseanere kan gå ind i kampen mod madspild.
Du og dit team får stor medbestemmelse i forhold til, hvordan I griber opgaverne an. Vi sikrer en tidsramme, klare målsætninger og god vejledning, så du og dit team bliver klædt rigtig godt på til at stable projektet på benene. Sådan har vi med stor succes allerede opstartet YourLocal-teams i København, Aalborg og Århus. Og nu er det jeres tur i Odense!
Med YourLocal får du:
Er det noget for dig? Så send en kort ansøgning til signe@yourlocal.org inden d. 10. juni!
Vi glæder os sådan til at høre fra dig!
Kærlig hilsen og god kamp :)
Team YourLocal
This job comes with several perks and benefits