SAGA er en parti-neutral ungdomsorganisation, der tror på, at alle befolkningsgrupper fortjener indflydelse på de samfundsbeslutninger, der vedrører dem. Ved seneste folketingsvalg var over halvdelen af vælgerbestanden over 50, mens unge under 30 år havde en under en femtedel af stemmerne. Politik handler om at definere rammerne for fremtiden, men i stigende grad ligger magten til at definere de rammer hos alle andre end dem, der skal leve i fremtiden.
76% af unge har en klar mening om, hvor vi skal hen som samfund, men kun 0,8% af os er medlem af et ungdomspolitisk parti. SAGA er dedikeret til at ændre denne dynamik. Vi repræsenterer medlemmernes holdninger i samfundsdebatten og uddanner unge til at kunne bruge deres egen stemme til at påvirke den verden, vi lever i.