Blend in formidler usponsorerede insidertips om de tre studiebyer Aarhus, Odense og Aalborg - tips fra unge til unge om alt fra hvor man finder den bedste arbejdscafé til hvor man skal drikke en kold fredagsbajer. Tipsne gives helt frivilligt af de unge selv og videreformidles af os på vores websites og instagramprofiler tilført Blend in's friske tone of voice og en håndfuld kvalitetsbilleder, vores fotografer selv har taget. Kort sagt er vi altså en platform fuld af kvalitetsindhold som læseren faktisk kan stole på - for ingen caféer eller lignende har betalt for den gode omtale, de har fortjent den!
Fremfor at lave sponsorerede artikler eller tilbyde reklameplads, indgår vi på nuværende tidspunkt i stedet partnersamarbejder med virksomheder eller organisationer som er interesserede i at lave fælles co-branding, være tilstede dér hvor de unge er, og blive associeret med vores troværdighed og ungdommelige feel.
Hele holdet bag Blend in er alle unge studerende og ledes i dag af stifter Anne Ejlerskov og partner Emil Thesbjerg.