Bilskyen.dk er en dansk digital bilmarkedsplads, der samler biler fra flere forhandlere ét sted, så bilkøbere slipper for at søge på tværs af titusindvis af spredte annoncer. Vi løser et reelt problem for både forhandlere og kunder: forhandlere får øget synlighed og salg uden selv at skulle drive markedsføring, mens kunder får et samlet overblik over et langt bredere udvalg end på nogen enkelt forhandlers egen side.
Platformen har allerede over 1.500 biler til salg fra 25+ forhandlere og er gået live offentligt. Vi arbejder løbende med at onboarde flere forhandlere, udvikle vores annoncering (Meta og Google Ads) og styrke brugeroplevelsen, blandt andet med AI-drevet søgning.
Vi søger en medstifter eller forretningspartner, der kan tage sig af den direkte dealer-outreach og hjælpe med at skalere antallet af forhandlere på platformen, mens vi fortsætter den tekniske og digitale udvikling.