Security Engineer

Salary Competitive

Om Sentiq A/S

Sentiq er en cybersikkerheds- og compliance-virksomhed i vækst, der hjælper danske virksomheder med at stå stærkere over for et digitalt trusselsbillede i konstant forandring. Vi kombinerer dyb teknisk faglighed med en praktisk tilgang, fra sikkerhedsfundament og compliance til overvågning og incident response.


Om stillingen

Langt de fleste af vores kunder driver deres forretning i Microsofts univers: Mail, samarbejde, brugerstyring og ofte også cloud-infrastruktur. Vi søger en Security Engineer, der kan hjælpe vores kunder med at sætte deres Microsoft-miljøer sikkert op og bruge de sikkerhedsværktøjer, de allerede har til rådighed, herunder Microsofts stærke muligheder for threat hunting.

Du kommer til at arbejde tæt på vores kunder, ofte direkte ude i deres organisationer, hvor du hjælper med at gennemgå, opsætte og forbedre sikkerheden i deres Microsoft-miljø. Det kan være alt fra bruger- og adgangsstyring til mailsikkerhed og enheder, og over tid kan det også komme til at omfatte bredere dele af kundernes infrastruktur, alt efter hvor dine interesser og kundernes behov passer bedst sammen.

Du behøver ikke at kunne det hele fra dag ét - men vi har brug for, at du allerede kan en del af arbejdet på et solidt niveau, så du kan bidrage over for kunder fra start. Undervejs bygger vi videre på det, du kan, og udvikler dig blandt andet inden for offensive teknikker og værktøjer, så du selv bliver i stand til at finde hullerne i kundernes opsætning, før andre gør.


Dine kommende ansvarsområder

  • Styrke vores kunders sikkerhed og finde sårbarheder gennem sikkerhedsværktøjer og etisk hacking

  • Gennemgang og forbedring af sikkerheden i kunders Microsoft-miljøer (fx brugerstyring, adgangsstyring, mail og enheder)

  • Opsætning af sikkerhedsindstillinger og politikker ud fra best practice

  • Brug af Microsofts sikkerhedsværktøjer, herunder threat hunting, til at afdække og lukke huller i kundernes opsætning

  • Rådgivning af kunder i almindeligt sprog om, hvad de bør ændre, og hvorfor det er vigtigt

  • Deltagelse i sikkerhedsprojekter hos kunder - fra kortlægning og opsætning til overlevering

  • Bidrage til at videreudvikle den måde, vi arbejder med Microsoft-sikkerhed på internt


Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med IT-drift, infrastruktur eller sikkerhed - fx som systemadministrator, IT-supporter eller lignende

  • Har erfaring med og/eller stærk interesse for cybersikkerhed og ønsker at specialisere dig yderligere inden for området

  • Har stiftet bekendtskab med Microsoft 365 eller Azure, og har lyst til at gå mere i dybden med sikkerhedsdelen

  • Kan formidle tekniske anbefalinger enkelt og handlingsorienteret til kunder uden dyb teknisk baggrund

  • Trives med at være ude hos kunder og opbygge tillidsfulde relationer

  • Arbejder struktureret og kan tage ejerskab over egne opgaver

  • Taler dansk og har godt styr på teknisk engelsk


Det er et stort plus, hvis du

  • Har erfaring med identitets- og adgangsstyring (fx Entra ID/Azure AD)

  • Tænker som en angriber - interesse for eller erfaring med pentesting og sårbarhedsvurdering

  • Har kendskab til compliance-rammer som NIS2, ISO 27001 eller GDPR

  • Har certificeringer inden for Microsoft-sikkerhed (fx SC-200, SC-300, SC-100)


Vi tilbyder

  • En central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du er med til at forme både produkt og kultur

  • Tæt faglig sparring med erfarne kolleger inden for cybersikkerhed og compliance

  • Løbende uddannelse og upskilling, så du følger med branchens udvikling

  • Fleksibilitet og fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid

  • Direkte indflydelse og kort vej fra idé til handling


Ansøgning

Er du klar til at gøre en reel forskel for danske virksomheders digitale sikkerhed? Så ansøg nu!

Hvis du spørgsmål, kan du kontakte Felix Klastrup.

Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi finder den rette kandidat.

For more information or questions please contact us at felix@sentiq.dk or phone number +4542702050

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Near public transit
Near public transit

Pension plan
Pension plan

Paid holiday
Paid holiday

Gym access
Gym access

Maternity / paternity leave
Maternity / paternity leave

Remote work allowed
Remote work allowed

See all 14 benefits

Working at
Sentiq A/S

Sentiq A/S is a cybersecurity and compliance company based in Aarhus. We help companies improve their IT security and successfully get their IT security certified by internationally recognised standards, including ISO 27001, ISAE 3000 (GDPR), NIS2 and so on. Small and mid-sized business' (SMBs) face same rules, the same cyber threats and increasingly the same expectations to IT security from their customers as large enterprises do. But DMBs have little in-house security competences. This is where Sentiq comes in. We help SMBs improve their IT security and get it certified so they can actively use their IT security as a sales parameter. Our team has more than 30 years of technical and CTO-level experience, including over a decade of security work in the financial sector. We offer the same skills as the large providers, sized and priced for SMBs.

Read more about Sentiq A/S

company gallery image