Customer Success Manager

Salary DKK 30,000 - DKK 45,000 per month

Customer Success Manager til Instantcall

Hos Instantcall har vi en klar ambition: Vi vil ændre, hvordan danske virksomheder tager telefonen. Vores AI-telefonassistent besvarer opkald døgnet rundt på naturligt dansk, og på kort tid har vi rundet 200+ kunder på tværs af alt fra restauranter og servicevirksomheder til forsikringsselskaber og advokatkontorer.

Nu søger vi dygtige Customer Success Managers, der bliver kundens primære kontaktpunkt fra første onboarding og hele vejen derefter.


Om muligheden

For os er customer success ikke noget, der skal klares. Det er der, vi vinder. Vores kunder er ikke forbrugerne, der ringer ind, men de virksomhedsejere og driftsansvarlige, der har lagt deres telefon i vores hænder. Det er en tillidssag, og derfor er der god tid til at gøre sig umage med hver enkelt kunde, ligesom du vil lære dem at kende over tid.

Du bliver ikke sat til at læse fra et script. Du kommer til at sidde med selve produktet: konfigurere kundernes AI-assistenter, tilpasse hvordan de taler, og løbende gøre dem bedre. Det er lige dele kunderelation og håndværk.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Jeppe og Jonas der har ansvar for customer success og produkt.


Vi tror på, at du ...

  • Formentlig har erfaring fra support, customer success, onboarding eller lignende kundevendt arbejde

  • Er motiveret, ambitiøs og ønsker at udvikle dig

  • Er skarp til at kommunikere skriftligt og mundtligt

  • Arbejder struktureret, kan holde styr på flere kunder ad gangen og følger tingene til dørs

  • Er nysgerrig af natur og vil gerne forstå hvorfor, ikke kun hvordan

  • Er tryg ved at tage telefonen og køre et onboardingmøde med en kunde

Vigtigst: Du synes, det kunne være spændende at blive klog(ere) på AI, voice agents, automatisering og hvordan man bygger noget, der rent faktisk virker i en travl dansk virksomhed.


Dit ansvar

Som Customer Success Manager bliver du den, vores kunder møder først, og den de vender tilbage til.

Du kommer bl.a. til at:

  • Køre onboarding med nye kunder og få dem live med deres AI-assistent

  • Bygge og finjustere assistenternes opsætning, så de svarer præcis som kunden ønsker

  • Besvare henvendelser primært via mail og telefon

  • Fejlfinde og vurdere, om noget kan løses med det samme eller skal eskaleres

  • Følge op på kunder efter launch og sikre, at de får værdi ud af løsningen

  • Samle feedback og gode idéer, som kan bruges til at forbedre produktet

Kort sagt: Du spiller en kæmpe rolle i, at vores kunder føler sig trygge, hørt og tilfredse.


Om os

Vi er et ungt team med vidt forskellige baggrunde, men en vigtig fællesnævner: Vi vil arbejde med dygtige og ambitiøse folk, der gør sig umage. Vi bevæger os hurtigt, beslutninger tages på minutter i stedet for måneder, og du får reel indflydelse på, hvordan vores customer success-funktion kommer til at se ud.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Near public transit
Near public transit

Remote work allowed
Remote work allowed

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Work life balance
Work life balance

Flexible working hours
Flexible working hours

Skill development
Skill development

See all 11 benefits

Working at
Instantcall

Instantcall bygger AI-telefonassistenter til danske småvirksomheder. Når en vinduespudser står på en stige, en tandlæge er midt i en behandling, eller en mekaniker har hænderne nede i en motor, er det ikke altid muligt at tage telefonen. For en lille virksomhed kan ét ubesvaret opkald betyde én kunde mindre. Vores AI-assistent tager telefonen, forstår henvendelsen, svarer på spørgsmål, tager imod beskeder og booker tider. På den måde hjælper vi små virksomheder med at være tilgængelige, uden at de behøver ansætte en receptionist. Vi startede i juni 2026. Tre måneder senere har vi 200 kunder og har rejst 10,6 mio. kr. Vi er et lille og ambitiøst team, og for Jeppe og Mads er det anden gang, de bygger en virksomhed til danske SMV’er sammen. Den første voksede til 600 kunder. Hos Instantcall får du ansvar fra dag ét. Vi arbejder hurtigt, træffer beslutninger tæt på problemet og bygger stadig meget fra bunden. Det betyder, at du får stor indflydelse og hurtigt kan se effekten af det, du laver. Målet er at gøre Instantcall til den naturlige måde, danske småvirksomheder tager telefonen på — og derefter tage samme løsning til resten af Norden.

Read more about Instantcall

company gallery image