Gastrotools er en dansk virksomhed med marked i både Danmark og Europa, som har en mission om at give hjemmekokke værktøjer til bedre madlavning: Både i form af køkkenudstyr i professionel kvalitet, men også gennem vores omfattende Gastro Studio-univers med masser af læring, underholdning og inspiration til bedre madlavning.
Lige nu er vi på udkig efter en studentermedhjælper, der har lyst til at være med på holdet. Som vores nye studentermedhjælper kommer du til at arbejde med kommunikation på tværs af formater og kanaler.
Hvad du kommer til at arbejde med
Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt, men altid med den skarpe, skriftlige kommunikation i fokus. Du kommer blandt andet til at sidde med:
E-mailkampagner og -flows (vi arbejder i Klaviyo)
Produkttekster
Guides, introtekster mm.
Tekst til hjemmesiden
Diverse tekstopgaver, eksempelvis til grafisk arbejde
Du behøver ikke at kunne det hele fra start, så længe du har lyst til at lære. Du får en god introduktion til både kanaler og systemer.
Hvem er du
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende. Din uddannelse er ikke så vigtig for os, men vi ser gerne, at du:
Kan lide og er dygtig til at skrive
Kan aflæse og kopiere et brands stemme
Er skarp på dansk grammatik og detaljer
Har mindst et år tilbage af studiet
Er struktureret og kan overholde deadlines
Kan tilpasse indhold efter kanal
Det er et plus, hvis du også er dygtig til engelsk
Du behøver ikke at være ekspert i køkkengrej – men det er en fordel, hvis du kan lide at lave mad.
Vi tilbyder
At blive en del af et kommunikationsteam, hvor du får berøring med mange former for kommunikation.
Sparring og mulighed for at udvikle dine kommunikationsevner: Der er altid en til at hjælpe dig i gang og give dig feedback.
At blive en del af et ambitiøst team, der kan lide at gå på arbejde
Et kontor, hvor den gode stemning vægtes højt
Stor fleksibilitet i dine arbejdstimer
Praktisk
Stillingen er på deltid med fleksible timer, cirka 10-15 timer om ugen
Mulighed for hjemmearbejde
Tiltrædelse gerne 1. september
Kontoret ligger på Baggesensgade 4C, 2. sal, 2200 København N
Løn efter aftale
For at søge stillingen skal du sende en kort, målrettet ansøgning, et CV og en besvarelse på en lille opgave:
Lav et blogindlæg, som kunne passe i Gastro Studio under “Guides”. Blogindlægget skal handle om forskellen mellem nonstick-pander og pander i råt støbejern. I dette tænkte eksempel har Gastrotools begge pandetyper i sortiment. Du må bruge alle hjælpemidler.
Vi begynder at indkalde til samtaler i uge 32 og fjerner opslaget, når stillingen er besat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits
