Vækstansvarlig til Social Rider – klubber & sociale medier (deltid, equity)

Salary Unpaid
Equity 10% - 20%

Drømmer du om at være en del af et start-up med stort potentiale, og brænder du for cykling, sociale medier og at få gode idéer ud og leve i den virkelige verden? Så har vi en unik mulighed til dig.

Social Rider søger en person til at stå for:

  • Klubkontakt: Kontakt cykelklubber, book møder, og arbejd på, at få klubber til at tage Social Rider i brug som deres foretrukne planlægningsværktøj. Din vigtigste opgave bliver at skabe den første kontakt - når den er opnået, hjælper vi med at få dem helt i mål. Social Rider er gratis for klubber, så det handler om at vise værdien, ikke om at sælge. Det kan være varmt (dit eget netværk) eller koldt (kanvas) – vi har brug for begge dele.

  • SoMe/marketing: Byg og eksekvér vores tilstedeværelse på de relevante sociale medier fra bunden – indhold, opslag, tone og en profil folk faktisk gider følge.

Vi har fuldt teknisk ejerskab dækket. Det vi mangler, er nogen der kan eksekvere på det kommercielle og digitale ben og få produktet ud at leve.


Om Social Rider

Social Rider er et cykel-fokuseret ride-planning værktøj bygget til klubber og ryttere, der er trætte af at planlægge ture i Facebook-tråde og igennem Holdsport. Vi tror på, at et skarpt fokuseret værktøj slår et bredt – hvis det er godt nok.

Platformen er fuldt funktionel. Vi har netop kørt en betatest gennem foråret med et stort cykelfællesskab under deres træning, fået masser af brugbar feedback, og har siden bygget den ind i produktet. I Q3 skal vi rulle platformen ud til hele det cykelfællesskab, samtidig med at vi arbejder på at komme ind og hjælpe 2 andre fællesskaber. Der er altså allerede aktivitet på platformen.

Vi er to deltids-foundere: én der har bygget hele platformen teknisk, og én der prøver at få den ud over rampen. Vi har begge fuldtidsjob ved siden af, og vi er ærlige om det – vi mangler ikke flere gode idéer, vi mangler nogen der rent faktisk banker på klubbernes dør - det være sagt, er der dog selvfølgelig altid plads til input og gode ideer.


Om rollen

Hvem vi tror, du er

  • Du er god til at skabe kontakt og engagere andre – enten fordi du har et cykelnetværk i forvejen, eller fordi koldt kanvas ikke skræmmer dig

  • Du har praktisk erfaring med eller lyst til marketing/SoMe-arbejde

  • Du elsker landevejscykling og har selv en cykel

  • Du bor i eller omkring Aarhus

  • Du kan lide tanken om at bygge noget fra bunden, uden at succes er sikret på forhånd


Hvad vi tilbyder

Vi vil være ærlige: det her er ikke et lønnet job – i hvert fald ikke endnu.

  • 10-20% af virksomheden, optjent over tid frem for givet på forhånd – tænk vesting over ca. 12 måneder koblet til konkrete milepæle (fx antal klubber i dialog, en fungerende SoMe-tilstedeværelse). De præcise vilkår lægges fast sammen med dig, før du siger ja.

  • Løn, når vi bliver profitable – det er målet, ikke et løfte vi kan sætte dato på i dag

  • Social Rider teamcykeltøj fra dag 1– fordi vi trods alt skal ligne hinanden på landevejen :)

  • Direkte indflydelse på et produkt fra en tidlig fase, med reel beslutningskraft


Sådan arbejder vi sammen

  • Fast Teams-møde hver 14. dag

  • Fast fælles cykeltur hver 14. dag

  • Det betyder reelt: vi snakker sammen én gang om ugen – den ene gang i sadlen


Lyder det som dig? Send os en kort besked om hvem du er, hvorfor cykling betyder noget for dig, og hvad du kan bidrage med – vi glæder os til at høre fra dig.

For more information or questions please contact us at Hello@socialrider.app or phone number 23905157

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Remote work allowed
Remote work allowed

Equity package
Equity package

Working at
Social Rider

Social Rider makes it simple to plan, organize, and go ride. Social Rider is built for cyclists and whether you’re running a club or just trying to get your riding buddies out the door on time, the app will help you plan less and ride more. Built for clubs • Manage memberships and club rides in one place • Run recurring rides without losing the details in a group chat • Give your club a home built specifically for cycling Built for riders • Create a ride and invite your crew in seconds • Get reminded when it’s time to roll out • Chat before and after the ride, share photos, relive the route • Riding virtual? Talk live with built-in voice chat — no extra apps needed Less planning. More riding. Social Rider replaces the spreadsheets, scattered group chats, and general-purpose apps with one tool built for getting cyclists on the road together.

Read more about Social Rider

company gallery image