Videograf - Fuldtid (Jylland)

Salary Competitive

Videograf søges til Cantek ApS – fuldtid i Aarhus

Vil du være en del af et ungt, ambitiøst team, der skaber videoer for nogle af landets førende ejendomsmæglere?

Hos Cantek ApS søger vi en videograf til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med base i Aarhus C. Vi er et relativt ungt og ambitiøst team, der brænder for at skabe fede videoer, lækkert content og visuelle løsninger, der skaber værdi for vores kunder.

Vi er pt. på en større vækstrejse, og derfor leder vi efter en person, der har lyst til at være med på rejsen. Det betyder, at du fra start vil få masser af ansvar, arbejde i et miljø med højt tempo og samtidig få mulighed for en stejl læringskurve.


Om jobbet

Din primære opgave bliver at filme boligvideoer for ejendomsmæglere. Optagelserne foregår i hele Jylland, så der vil være nogle timer på farten, og du skal derfor trives med en hverdag, hvor du kommer ud til forskellige kunder, boliger og lokationer.

Du kommer til at filme meget, og netop derfor vil du også hurtigt udvikle dig. Du starter i et oplæringsforløb, hvor vi sørger for, at du bliver godt klædt på til at kunne køre dine egne produktioner. Målet er, at du med tiden selvstændigt kan tage ansvar for optagelserne, kundekontakten og den samlede oplevelse ude på produktionerne.

Hverdagen vil være varieret og fleksibel. Nogle dage kan byde på lange arbejdsdage, mens andre dage slutter tidligere, når dagens optagelser er i hus.

Jobbet indebærer også en del kundekontakt, da du ofte vil være ude hos vores samarbejdspartnere og repræsentere Cantek på optagelserne. Derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og kan skabe en tryg og professionel oplevelse for kunden.

Du skal kunne forstå, hvordan man skaber en fængende video, der både fungerer visuelt, følger kundens ønsker og samtidig er bygget op med blik for SoMe. Det handler både om komposition, bevægelse, lys, flow, detaljer og evnen til at tilpasse videoens stil efter kunden, boligen, formatet og formålet.

Hos os er det vigtigt, at produktionen har et højt output, uden at kvaliteten ryger. Derfor søger vi en videograf, der både kan arbejde effektivt, struktureret og med øje for detaljen.


Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med videooptagelse

  • Har teknisk forståelse og lyst til at dygtiggøre dig

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne optagelser

  • Har sans for komposition, bevægelse og visuel kvalitet

  • Forstår, hvordan videoindhold skal bygges op til sociale medier

  • Trives med kundekontakt og et højt serviceniveau

  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og struktureret

  • Trives i et ambitiøst miljø med fart på

  • Har lyst til hele tiden at lære, udvikle dig og blive dygtigere

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med boligvideoer, ejendomsmæglere og content, hvor der skal tages højde for både kundens stil, boligens udtryk og videoens performance på SoMe.


Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling på 37 timer

  • Løn efter kvalifikationer og kompetencer

  • Base på vores kontor i Aarhus

  • Alt kameraudstyr stillet til rådighed

  • Bil stillet til rådighed

  • Et oplæringsforløb, så du bliver godt klædt på til egne produktioner

  • En hverdag med mange optagelser og masser af ansvar

  • Et ungt og ambitiøst team med masser af energi og godt humør

  • En stejl læringskurve og mulighed for at udvikle dig fagligt

  • En arbejdsplads, hvor der også er plads til det sociale

  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i vækst


Vi leder efter en person, der passer godt ind i vores team, både fagligt og socialt. En person, der har lyst til at tage ansvar, bidrage til produktionen og være med til at løfte niveauet i takt med, at virksomheden vokser.


Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning, dit CV og meget gerne eksempler på dit arbejde.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh Frederik, Christian & resten af Team Cantek ApS

For more information or questions please contact us at talent@cantek.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Near public transit
Near public transit

Free office snacks
Free office snacks

Work life balance
Work life balance

Flexible working hours
Flexible working hours

Social gatherings
Social gatherings

New tech gear
New tech gear

See all 11 benefits

Working at
Cantek Media

Cantek Media er et ungt og dynamisk contentbureau i Aarhus, der arbejder med kunder i hele Danmark. Vi udvikler kundestrategier med afsæt i kreativ videoproduktion og hjælper virksomheder med at blive set, skille sig ud og skabe vækst. Mange virksomheder kæmper med at fange opmærksomhed i et marked, hvor alle råber. Vi gør det simpelt for dem ved at tage ansvar for hele processen – fra idé og strategi til færdigt content – og leverer skræddersyede kundestrategier til ambitiøse virksomheder i hele Danmark. Som en del af vores team bliver du en del af et ungt miljø med masser af energi, kreativitet og ambitioner. Vi elsker at udfordre standarderne, udvikle os sammen og skabe løsninger, der gør en forskel. Her får du ansvar, læring og muligheden for at være med på rejsen i et bureau i vækst.

Read more about Cantek Media

company gallery image