Vil du revolutionere bilbranchen med os? 🚗💨
Har du et kreativt hoved, som kan spotte den gode historie før den overhovedet er filmet? Hos BoxNow søger vi en content creator, der kan hjælpe os med top-funnel content på sociale medier, så vi når ud til endnu flere danskere.
Hvem er BoxNow?
Vi har gjort op med kedelige værkstedsbesøg og ventetid. Hos BoxNow kommer værkstedet til kunden – uanset om de er hjemme eller på arbejde. Vores mission er enkel: Vi vil revolutionere bilbranchen med smartere løsninger og en service, der er second-to-none.
Vi har fart på, og nu har vi brug for dig til at sikre, at hele Danmark lærer os at kende gennem knivskarpt indhold. Du skal være med til at udvikle vores contentstrategi, men vi ved allerede at det skal:
- Skille sig ud fra hvad man ellers ser i branchen
- Sætte kunden i centrum
- Understøtte historiefortællingen om vores unikke koncept
Rollen: Tag styringen på vores content
Som vores nye Content Creator bliver du lead på vores contentproduktion og sociale medier – lige fra idé til færdigt resultat. Dit primære fokus er top-funnel content til sociale medier, der skaber reach og nysgerrighed. Sekundært producerer du visuelt content til vores website og Google Ads.
Dine opgaver inkluderer:
Idégenerering: Du kommer med de skæve og geniale idéer til content.
Planlægning: Du opbygger og vedligeholder vores content-planer sammen med vores CMO.
Eksekvering: Du filmer, klipper og færdiggør indholdet.
Kvalitetssikring: Du har en høj æstetisk sans og sikrer, at alt vi sender ud, ser brandgodt ud.
Hvem er du?
Det vigtigste er ikke dit CV, men dit mindset, drive og din visuelle forståelse. Vi forestiller os at du:
Har en ‘can do’-attitude.
Har et højt drive og er klar til at være frontløber på vores contentproduktion.
Er kreativ og struktureret på samme tid.
Er nysgerrig på at bruge AI i dit arbejde.
Har en stærk interesse for branding og forstår at fortælle en historie.
Det er hverken en fordel eller ulempe, at du ved noget om biler – det eneste der betyder noget er, at du synes, at vores case er fed!
Hvad tilbyder vi?
Ansvar og indflydelse: Du er med til at bygge en contentafdeling op fra bunden, og får stor indflydelse.
Fleksibilitet: Vi tilbyder meget fleksible arbejdstider.
Frihed: Stillingen er på 25 timer om ugen, men vi er også åbne for en freelance-model, hvis det passer dig bedre.
Teamspirit: Du bliver en del af et passioneret hold i Rødovre, der brænder for det, de laver.
Praktisk info
🏠 Lokation: Rødovre
🕐 Arbejdstid: Ca. 25 timer om ugen
💵 Løn: Efter kvalifikationer
👋 Opstart: Hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig?
Send os en kort ansøgning, hvor du fortæller om dig selv. Vedhæft eller link meget gerne til eksempler på videoer eller content, du tidligere har produceret.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits
