Customer Success Manager med læselyst

Salary Competitive

Vil du være med til at forme fremtidens digitale læseoplevelse for hundredtusindvis af brugere? Brænder du for at bygge stærke, strategiske partnerskaber og se dine kunder lykkes?

Hos WeDoBooks er vi på en mission for at gøre digital litteratur let tilgængelig for alle. Vores platforme er det vitale bindeled mellem forlag, biblioteker, skoler og læsere i Nordeuropa. Vi er i vækst og søger nu en passioneret Customer Success Manager til vores team i Aarhus, der vil spille en afgørende rolle i vores kunders og partneres succes – og dermed vores egen.

Vi udvikler og driver digitale platforme for bogbranchen:

  • Publizon er den førende distributionsplatform for e-bøger og lydbøger i Norden. Publizon er rygraden bag forlag, kommercielle apps, streamingtjenester og boghandlere, som millioner af læsere bruger hver dag i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

  • Biblio er den digitale biblioteksløsning for e-bøger, lydbøger og podcasts i hele Skandinavien og snart også Tyskland, som benyttes af hundredetusindevis af biblioteksbrugere hver måned.

  • Bookbites er et digitalt skolebibliotek, som inspirerer skolelever til mere læsning.


Din rolle som Customer Success Manager

Som vores nye Customer Success Manager står du i første række for at yde den bedste kundeservice til vores kunder og partnere, som er forlag, biblioteker, skoler og de kommercielle salgskanaler. Din fornemmeste opgave er proaktivt at sikre, at de opnår maksimal værdi af vores platforme og services. Du sidder ikke og venter på problemer; du forudser dem og omsætter data til dialog og strategisk rådgivning, der styrker vores partnerskaber.

Dine ansvarsområder vil blandt andet inkludere:

  • Onboarding og Træning: At sikre en succesfuld onboarding af nye partnere og løbende formidle komplekse funktioner og muligheder på en letforståelig måde. Dette indebærer også et tæt samarbejde med udviklingsteamet om at forstå vores produkter og producere guides og knowledge base artikler, så brugerne får de bedste forudsætninger for at hjælpe sig selv.

  • Strategisk Rådgivning: At agere strategisk sparringspartner og omsætte din viden om vores platforme til konkrete handlingsplaner, der sikrer øget brug og understøtter samarbejdspartnernes succes.

  • Relationsopbygning: At opbygge og pleje dybe, langvarige relationer, hvor du forstår samarbejdspartnerens forretning, mål og udfordringer i dybden og benytter kundefeedback til at igangsætte initiativer.

  • Proaktiv Problemløsning og support: At analysere brugsdata for at identificere tendenser, forudse potentielle udfordringer og proaktivt række ud med løsninger, der minimerer risikoen for churn. Og så er du sammen med det øvrige CS team i forreste linje for at håndtere de indkomne supporthenvendelser.

  • Bidrage til vores kommunikation og marketingaktiviteter: At hjælpe med kundeinterviews, artikelskrivning og videoproduktion, så vores kunder er opdaterede på vores produktnyheder og ser potentialet i de services, vi udbyder.


Om dig:

Du er en unik blanding af relationsskaber, strategisk tænkende med produktforståelse og problemløser. Du trives i en udadvendt rolle, hvor du jonglerer med flere samarbejdspartnere og opgaver ad gangen, og du motiveres af at se andre lykkes. Vi lægger især vægt på, at du:

  • Er en exceptionel formidler: Du kommunikerer klart, præcist og empatisk – både skriftligt og mundtligt. Du lytter aktivt og kan tilpasse din kommunikation til alle niveauer. Dine stærke kommunikations- og formidlingsevner vil også bidrage til vores kunderettede marketing- og kommunikationsaktiviteter.

  • Har en stærk forretningsforståelse: Du forstår, hvad der driver vores samarbejdspartneres forretning, og kan tale med om deres KPI'er og strategiske mål. Erfaring fra bog-/forlagsbranchen er et klart plus i bogen.

  • Er proaktiv og data-drevet: Du har erfaring med at bruge data til at identificere indsigter og træffe beslutninger. Du venter ikke, men handler.

  • Har teknisk flair: Du har en solid forståelse for og interesse i teknologi og digitale platforme, og du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

  • Er en holdspiller: Du er en stærk samarbejdspartner, der kan bygge bro mellem kunden og interne teams i et miljø, hvor vi gerne vil spille hinanden bedre.

  • Er tålmodig og serviceminded: Du bevarer roen og en løsningsorienteret tilgang, selv når det går stærkt, og situationer bliver komplekse - vi forsøger altid at få kunden gladere eller klogere ud af døren, end de kom ind.

Erfaring fra en lignende Customer Success-rolle i en SaaS- eller tech-virksomhed er en stor fordel. At du er god på engelsk i skrift og tale er væsentligt, da det er sproget vi bruger sammen med vores kollegaer i andre lande. Kan du tale et eller flere skandinaviske sprog flydende, er det et klart ekstra plus.


Hvorfor WeDoBooks? Vi tilbyder dig:

  • En nøglerolle som et centralt tandhjul i en anerkendt og voksende virksomhed, der er førende på sit felt i Norden.

  • Muligheden for at arbejde med spændende og meningsfulde produkter, der gør en forskel for tusindvis af læsere hver dag.

  • Et dynamisk og fagligt stærkt arbejdsmiljø på vores moderne kontor med god udsigt i det nordlige Aarhus.

  • Stor frihed under ansvar og rig mulighed for at præge din egen hverdag og udvikling.

  • En fantastisk frokostordning, sociale arrangementer og et uformelt og inspirerende kollegialt fællesskab.


Interesseret?

Lyder det som den perfekte rolle for dig? Så tøv ikke med at sende din motiverede ansøgning og dit CV til os (Du bedes samle begge dele i én fil og uploade det som dit CV - Platformen giver ikke mulighed for at vedhæfte flere filer).

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

For more information or questions please contact us at jeppe.nyrup@wedobooks.io

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Free office snacks
Free office snacks

See all 11 benefits

Working at
WeDoBooks

WeDoBooks was established to create more and better readers because reading is a fundamental building block for learning, education and creativity. Access to the right book at the right time is one of the biggest motivators for reading. That is why we specialise in helping publishers get digital books to readers as quickly and easily as possible - whether the reader uses the library, goes to school or uses commercial services or bookstores. We do this through our innovative platforms with the aim of creating a healthy digital book market.

Read more about WeDoBooks

company gallery image