Er du den type, der ved, at god kundeservice er det bedste salgsværktøj? Kan du navigere i Shopify med lukkede øjne? Og forstår du, hvad der sker i kunderejsen – fra første klik til tilfreds kunde?
Hvis vi siger:
Shopify, Klaviyo, ordrehåndtering, returer og reklamationer, live chat, e-mail support, mersalg, krydssalg, produktkendskab, kundetilfredshed, dataopfølgning og allervigtigst: et oprigtigt ønske om at gøre hver kunde til en glad og loyal ambassadør for Langkilde & Søn …
Siger du så: Yes! (til det meste)
Vi søger en Digital Kundeservice & E-commerce Specialist, der forstår, at kundeservice ikke blot handler om at løse problemer – det handler om at skabe relationer og konvertere oplevelser til loyalitet og salg. Du bliver en central del af vores team og vil have et tæt samarbejde med vores SoMe- og marketing.
Daglig kundekommunikation via telefon, e-mail, live chat og sociale medier – hurtigt, professionelt og med et smil
Håndtering af ordrer, returvarer og reklamationer i Shopify
At identificere mersalgs- og krydssalgsmuligheder i kundeinteraktioner
Opfølgning og rapportering på kundetilfredshed og servicedata
Samarbejde med marketing om kundeindsigter, der kan styrke annoncer, nyhedsbreve og kampagner
Optimering og vedligehold af FAQ, produktbeskrivelser og supportmateriale på webshoppen
Bidrage til at forbedre kunderejsen – fra browsing til levering og genkøb
Du har erfaring med kundeservice inden for e-commerce – og nu er du er klar til mere ansvar
Du er 110% hjemme i Shopify og har arbejdet professionelt med platformen
Du ser sammenhængen mellem kundeservice og salg – og udnytter den aktivt
Du er skarp, løsningsorienteret og bevarer roen, også når der er travlt
Du skriver fejlfrit dansk og kommunikerer varmt og professionelt
Du er ikke bange for at tage ejerskab og finde løsninger selvstændigt
Har arbejdet med tilbudsgivning B2B
Kender til Google Analytics og kan læse data med et kritisk blik
Har arbejdet med Meta-annoncering eller forståelse for performance marketing
Brænder for kvalitetsprodukter, dansk håndværk og den gode historie bag et produkt
Måske er du udover flydende på dansk også norsk-talende
Langkilde & Søn er en dansk flagfabrik fra 1938 – og kongelig hofleverandør. Vi er et familiefirma i fjerde generation, der leverer kvalitetsflag og smukke interiørprodukter til Skandinavien under kollektionen Nordic Way of Celebration. Vi elsker det vi laver, og vi elsker de mennesker vi omgiver os med – herunder vores kunder.
Du bliver en del af et hyggeligt team på 9-10 kolleger med base på vores kontor i Herlev.
Ansøgningsfrist: 6. april 2026
Samtaler: uge 17
Start: så hurtigt som muligt
This job comes with several perks and benefits
