Nimara søger en Shopify-udvikler, der arbejder på tværs af tema, integrationer og automatisering og vil være med til at udvikle og skalere vores e-handelsløsninger.
Vi driver egne webshops i ti europæiske markeder og har brug for tekniske løsninger, der reducerer manuelt arbejde, sikrer korrekt data mellem systemer og samtidig understøtter udvikling af nye features i vores webshops.
Om rollen
Som Shopify-udvikler hos Nimara får du en central teknisk rolle, hvor du arbejder både med backend-orienterede opgaver i og omkring Shopify samt med udvikling af funktionalitet i vores temaer.
Du arbejder med hele flowet fra idé til implementering, både når det gælder automatisering af arbejdsprocesser og udvikling af features, der forbedrer konverteringsrate og kundeoplevelse.
Dine arbejdsopgaver
Udvikling og vedligeholdelse af Shopify-temaer
Udvikling af nye features og funktionalitet til webshops
Udvikling og drift af integrationer og automatiseringer
Sikring af korrekt, stabil og sikker dataudveksling mellem Shopify og eksterne systemer
Løbende teknisk optimering af performance, stabilitet og konverteringsrate
Identificering af processer, hvor tekniske løsninger kan fjerne manuelt arbejde
Teknologier og platforme
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Shopify, Shopify Admin og Shopify API
Liquid, JavaScript, HTML og CSS
REST API’er og webhooks
Custom apps og automatiseringer
Versionsstyring og deployment af mindre services
Hosting og vedligeholdelse af mindre services på eksterne platforme
Hvem er du
Du har erfaring med eller interesse for Shopify-udvikling
Du trives i krydsfeltet mellem tema, integrationer og automatisering
Du har forståelse for både frontend-funktionalitet og backend-logik
Du har grundlæggende forståelse for JavaScript-baserede teknologier som NodeJS, TypeScript og GraphQL samt CSS
Du kan arbejde selvstændigt og tage teknisk ansvar
Uddannelse er mindre vigtig end dine evner og din tilgang til problemløsning.
Hvorfor Nimara
Stor teknisk indflydelse og korte beslutningsveje
Arbejde med webshops i flere markeder og høj kompleksitet
Mulighed for at bygge features og automatiseringer, der bruges i daglig drift
Du får stort teknisk ejerskab og arbejder tæt sammen med forretningen, så dine løsninger har direkte indflydelse på drift, konvertering og vækst
Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt baseret på vores kontor i Odense SØ. Bor du i lokalområdet, forventer vi, at størstedelen af arbejdet foregår fra kontoret. For kandidater med længere transport kan der aftales en mere fleksibel fordeling mellem kontor og hjemmearbejde.
Løn aftales efter kvalifikationer og erfaring.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
This job comes with several perks and benefits