Fullstack Developer – Fuld tid, Remote | AI-first startup søger første udvikler uden for founder-teamet
Vi er Returna, en SaaS-startup der gør det nemt for virksomheder at håndtere cirkulært IT-genbrug, og vi søger vores første udvikler uden for grundlæggergruppen. Det er ikke bare en stilling — det er en chance for at være med til at forme produktet, teknologien og kulturen fra bunden.
Stillingen er 100% remote. Vi er baseret i Nordjylland, men det er ingen begrænsning — vi søger den rigtige person uanset hvor i landet du sidder. Vi har ikke kontor (endnu), og vi tror på at den bedste kode skrives der, hvor man arbejder bedst.
Om rollen
Vores stack er TypeScript hele vejen: React (Next.js) frontend, NestJS backend, MongoDB. Men det vigtigste er ikke hvad du har brugt før — det er hvordan du tænker om udvikling fremadrettet.
Vi arbejder aktivt med AI som udviklingsværktøj — ikke bare autocomplete i editoren, men Claude Code, Codex og lignende agentbaserede workflows, hvor udvikleren orkestrerer, reviewer og kvalitetssikrer frem for at skrive hver linje selv. Vi søger en person der er klar til det skift, eller allerede er i gang med det.
Du bliver en del af et lille team med kort vej fra idé til produktion. Det betyder medbestemmelse og ansvar — men også at du skal kunne drive dine egne opgaver.
Dig vi leder efter
4-5+ års erfaring med softwareudvikling — du kan kode, men du er ikke fastlåst i "sådan har jeg altid gjort det"
Stærk i TypeScript og mindst ét moderne framework (React, Angular, Next.js eller lignende)
Et stærkt øje for UI og en ægte interesse for UX — det er her menneskelig sans stadig gør den største forskel, og det er et område vi prioriterer højt
Erfaring med at tænke brugeroplevelse ind fra start, ikke som et lag ovenpå bagefter
Reel interesse for AI-assisteret udvikling — du eksperimenterer aktivt med nye værktøjer og er nysgerrig på hvor det hele bevæger sig hen. Du har måske allerede prøvet kræfter med OpenClaw, Paperclip, Hermes, Claude Code eller lignende, og kan se mulighederne i at lette din dagligdag med sådanne tools
Omstillingsparat: du ser AI ikke som en trussel mod dit fag, men som en mulighed for at løfte dit fokus — mindre boilerplate, mere arkitektur og kvalitet, uden at du slipper tastaturet helt
Komfortabel i terminalen på macOS eller Linux
Erfaring med Node.js er et plus, MongoDB og Azure DevOps ligeså — men det er ikke et krav
Hvad du får
Reel indflydelse på arkitektur, tooling og udviklingskultur som første udvikler uden for founder-teamet
Frihed til at eksperimentere med bleeding-edge teknologi
Relevant hardware og licenser — du skal være toptunet og klar fra dag ét
100% remote fuldtidsstilling med fleksibilitet
En rolle der udvikler sig i takt med teknologien — og hvor du er med til at definere hvad "udvikler" overhovedet betyder om to år
This job comes with several perks and benefits
