Landfolk søger engageret teamplayer til vores Guest & Host Care-team

Salary Competitive

Brænder du for at levere ekstraordinær service, og trives du i et internationalt miljø, hvor samarbejde og problemløsning er i fokus? Vi leder efter en ny kollega til vores Guest & Host Care-afdeling, som med et serviceminded, proaktivt og løsningsorienteret mindset vil sikre, at både værter, gæster og samarbejdspartnere får en fremragende oplevelse – hver gang.

Hvem er Landfolk?

Landfolk er en af Danmarks mest ambitiøse startups, hvor vi i fællesskab arbejder for at bringe mennesker tættere på naturen og hinanden, og ind i rammer, hvor æstetik, kvalitet og personlighed går hånd i hånd. Vi håndplukker Danmarks mest unikke sommerhuse og gør det nemt, inspirerende og trygt at dele dem med andre.

Siden starten i 2021 er vi vokset til over 80 medarbejdere med base i Århus – og vi samarbejder med værter, gæster og service partnere fra hele verden.

Hvad kommer du til at lave?

Som en del af vores Guest & Host Care-team bliver du en nøglespiller i at skabe gode oplevelser for alle, der bruger Landfolk – værter, gæster og samarbejdspartnere. Du kommer til at arbejde med et komplekst produkt, hvor der kan være mange parter involveret i en booking, og hvor vi hver dag håndterer alt fra praktiske spørgsmål til mere komplekse problemstillinger.

Arbejdet indebærer:

  • Support og rådgivning via chat, e-mail og telefon på både dansk og engelsk (tysk/spansk er en fordel, men ikke et krav)

  • Tæt samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger for at sikre sammenhængende og effektive løsninger

  • Indsamling og formidling af brugerindsigter til vores marketing-, design- og udviklingsteams

  • Løbende forbedring af vores serviceprocesser, så vi kan levere en endnu bedre oplevelse til alle parter

Vi leder efter dig, der:

  • Trives med at arbejde i et internationalt team med højt tempo og stor kompleksitet

  • Er en teamplayer, der bidrager aktivt til fælles løsninger og deler viden med kolleger

  • Er empatisk og kan sætte dig i både værters, gæsters og samarbejdspartneres sted

  • Kommunikerer klart, personligt og professionelt – både skriftligt og mundtligt

  • Er struktureret, handlekraftig og løsningsorienteret

  • Har erfaring med kundeservice, gerne fra en rolle hvor flere interessenter er involveret

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Hvorfor vælge os?

Hos Landfolk får du en rolle, hvor fællesskab, fleksibilitet og kvalitet er i centrum:

  • Du bliver en del af et passioneret team, der altid hjælper hinanden – også på tværs af landegrænser

  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du kan kombinere arbejde hjemmefra med dage på vores smukt indrettede kontor i Aarhus

  • Fantastiske forhold: lækker frokostordning, sociale arrangementer, kvalitetskaffe, snacks – og sommerhusture!

  • Mulighed for at udvikle dig i en virksomhed med høje ambitioner og et stærkt formål

Stillingen er fuldtid og baseret i Aarhus.
Vi afholder samtaler løbende og anbefaler, at du sender din ansøgning senest 8. september 2025.



Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Free office snacks
Free office snacks

See all 15 benefits

Working at
Landfolk

Landfolk er en nystartet digital markedsplads for sommerhuse, der sætter en helt ny standard i branchen. Vi adskiller os væsentligt fra andre aktører ved at være digital first og ved at håndplukke sommerhuse, hvor æstetik, kvalitet og personlighed er i højsædet. Vi lægger samtidig stor vægt på at bygge et inspirerende fællesskab op af stolte sommerhusejere og glade gæster, der elsker sommerhuslivet. I vores fællesskab af ligesindede har vi en drøm om at komme væk og ud. Tættere på naturen og hinanden. Om at kunne trække tiden ud. I en uge eller en weekend. Finde lidt stilhed. Lidt nærhed. Lidt ro og masser af grin og gode minder. Det er rødvin, gåture og en lur foran brændeovnen. Vær med næsten helt fra start og sæt dit fingeraftryk på en startup med kæmpestore ambitioner, hvor der allerede er et hold af meget engagerede folk med både tekniske, forretnings-, design-, community- og kommunikationskompetencer.

Read more about Landfolk

company gallery image