Vi leder efter en Customer and Event Coordinator med overskud, overblik og en roll-up under armen
Fuldtid · Odense (alternativt Vejle, København eller Aarhus - ansøg dog gerne ligemeget lokation)
Er du god til at skabe relationer, koordinere kampagner og stå i front ved events? Og kan du samtidig small-talke med en borgmester og jonglere lykkehjul og roll-ups på en travl onsdag? Så er det dig, vi leder efter.
Hvad skal du lave?
Som Customer and Event Coordinator bliver du bindeleddet mellem vores samarbejdspartnere (kommuner, regioner og virksomheder) og de konkrete aktiviteter, der skaber værdi og resultater i vores partnerskaber. Du får ansvar for at planlægge og eksekvere synlighedsaktiviteter og kampagner og sikre, at vores samarbejder bliver en succes – både i tal og i menneskelig kontakt.
Du vil:
Planlægge og afholde lancering events, kampagner og synlighedsaktiviteter - fra idé til afvikling
Opbygge og vedligeholde relationer til lokale kontaktpersoner
Følge op på mål og data i samarbejde med kunder og kolleger
Koordinere og sparre med vores studenterteam og eksterne partnere
Sikre lokal tilstedeværelse og engagement i alle vores kundeområder
Levere resultater - det vil sige: få folk til at samkøre!
Hvem er du?
Du er struktureret, løsningsorienteret og god til at tage ansvar
Du trives i en hverdag med mange bolde i luften og har evnen til at gribe dem uden at miste overblikket
Du elsker at møde mennesker og kan tale med både studerende og kommunale samarbejdspartnere
Du har interesse i at blive en fantastisk kommunikatør - og tør stå foran en forsamling
Du kan arbejde selvstændigt, men ved også hvornår du skal gribe telefonen og sparre
Du skal trives i at arbejde med deadlines og flere sideløbende opgaver
Hvad tilbyder vi?
En hverdag med masser af ansvar, fleksibilitet og tillid
Et job hvor du både står med fingrene i jorden og blikket på målet
Mulighed for at sætte dit eget præg på rollen og udvikle dig i takt med virksomheden
Et uformelt arbejdsmiljø med kolleger, der hepper på hinanden
En grøn mission, der giver mening
Om nabogo
nabogo er en app-baseret mobilitetsløsning, der gør det nemt at samkøre til gavn for både klimaet og sammenhængskraften i land og by. Vi samarbejder med kommuner, regioner, trafikselskaber og virksomheder for at sikre mere bæredygtig transport i hverdagen.
Du bliver en del af vores Event Team og refererer til Event and Partnership Manager Heidi Jacobsen. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores dygtige studentermedhjælpere, og du får mulighed for at sparre med kollegaer i både Norge og Holland.
Er du nyuddannet?
Så skal du ikke tøve med at søge! Det vigtigste er ikke, hvor meget erfaring du har, men at du har gåpåmod, nysgerrighed og et naturligt overblik. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven – og vi går op i, at du lykkes.
Praktisk
Stillingen er fuldtid og med base i Odense – men vi er fleksible ift. kontorplads for den rigtige kandidat (Vejle, København eller Aarhus kan også være en mulighed)
Der vil være rejseaktivitet i Danmark ifm. kampagner og events
Start: Efter aftale
Løn efter kvalifikationer
Lyder det som dig?
Så send os din motiveret ansøgning og CV senest d. 6./8.
Første samtaler finder sted i uge 33.
This job comes with several perks and benefits