Hos os handler det først og fremmest om fællesskab. Du får kollegaer og kunder, som alle deler samme passion for at strikke og hækle – og hver dag hjælper vi med at finde det helt rigtige garn, den perfekte opskrift eller bare lidt god inspiration. Det føles virkelig godt at gøre andre glade – og det er lige præcis det, du kommer til her.
Som butiksmedarbejder hos Hobbii får du en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du:
Hjælper kunder med at finde det rigtige garn og vejleder i opskrifter og teknikker
Giver personlig service med fokus på både den gode oplevelse og det gode køb
Har blik for mersalg og kan rådgive og inspirere kunder til at finde det, de ikke vidste, de manglede
Sørger for, at butikken altid er flot og indbydende
Sætter varer på plads og hjælper med at holde styr på butikken
Tager del i ad hoc-opgaver, der får hverdagen til at glide
Her er salg ikke et smart trick – det er en naturlig forlængelse af god kundeservice. Du forstår at lytte, rådgive og præsentere de muligheder, der passer til kundens behov.
Det er et stort plus, hvis du har erfaring med kundeservice – og det er et krav, at du kan strikke og/eller hækle. Det er nemlig sådan, du bedst kan rådgive vores kunder og tale med dem om dét, de brænder for. Derfor er det også et krav at du taler og forstår dansk flydende.
En hverdag fyldt med inspiration og mennesker, der forstår din passion
Erfaring med både kundeservice og salg
Et team, der bakker op, hjælper hinanden og har det sjovt
Løn efter gældende butiksoverenskomst
Og ikke mindst: Et arbejdsliv hvor du får lov til at nørde med garn – hver dag
Stillingen er på 20 timer om ugen, og vi søger en, der kan starte 1. juni 2025. Klar på at være en del af noget, du faktisk glæder dig til at møde ind til?
Send os dit CV og svar på et par spørgsmål - så nemt er det at søge 🤗 Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits