Er du drevet af resultater, og har du et skarpt blik for kvalitet?
Hos Landfolk leder vi efter en ambitiøs og relationsstærk Supply Manager, der brænder for salg og har lyst til at spille en nøglerolle i vores vækstrejse. Du vil være ansvarlig for at opsøge, overbevise og onboarde ejere af unikke sommerhuse til platformen – og sikre, at både værter og kommende gæster får en oplevelse i særklasse.
Om Landfolk
Landfolk blev grundlagt i februar 2021 af syv tidligere Airbnb-kolleger med en fælles drøm: at skabe en markedsplads for udleje af nøje udvalgte sommerhuse med sjæl. Fra vores base i Aarhus er vi vokset hurtigt og er nu aktive i Danmark, Norge, Tyskland, Sverige, Frankrig og Italien.
Vi har for nylig rejst €10 millioner i en serie A-runde med kendte investorer som EIFO, SEED Capital og HEARTLAND for at accelerere vores ekspansion i Europa.
Jobbet
Til vores kontor i Aarhus søger vi nu en Supply Manager (barselsvikariat) til det skandinaviske marked – med særligt fokus på Danmark.
I Supply-teamet taler vi hver dag med sommerhusejere, der er nysgerrige på udlejning og gerne vil lære Landfolk at kende. Her bliver det din opgave at bruge dine formidlingsevner og salgsdrive til at gøre dem klogere på vores koncept, vise hvordan vi adskiller os fra traditionelle udlejere – og føre samtalen helt i mål med en ny vært på platformen. Din dagligdag og typiske opgaver inkluderer:
Vurdere om indkomne sommerhuse matcher Landfolks æstetik og kvalitetskriterier
Afholde møder på telefon med kvalificerede værter og rådgive dem om mulighederne for udlejning gennem Landfolk
Løbende følge op med potentielle værter og holde momentum i dialogen
Drive salgsprocessen fra kontakt til onboarding – og sikre, at huset er klar til at gå live på Landfolk.com
Bidrage til at nå supply-mål og KPI’er i teamet
Indgå i dialoger med eksisterende værter om, hvordan de kan forbedre deres hus’ performance og tiltrække flere gæster
Kvalifikationer og kompetencer
Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet, men vi forestiller os at du:
Taler og skriver flydende dansk – og meget gerne også svensk eller norsk
Har erfaring med salg, kundekontakt eller rådgivning – fx fra et studiejob, praktik eller tidligere job
Har en interesse for æstetik og forstår, hvad der gør et sommerhus særligt attraktivt
Har gåpåmod, arbejder selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine opgaver
Er struktureret og god til at holde overblik – også når der er mange opgaver i spil
Trives i et teammiljø, hvor man spiller hinanden gode og samarbejder tæt – også på tværs af markeder.
Har du erfaring med arbejde i CRM værktøjer er det en fordel
Hvorfor Landfolk?
Hos Landfolk får du en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor du hurtigt får ansvar og kan se din indsats gøre en reel forskel. Vi har store ambitioner og du kan forvente:
En vigtig rolle i et passioneret og ambitiøst team, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
Indflydelse og ansvar fra dag ét – med støtte fra dygtige kolleger
En virksomhed i vækst, hvor der er plads til at udvikle sig og få idéer i spil
Et smukt kontor i Aarhus midtby, frokostordning og sociale arrangementer
En kultur med høje standarder, varme relationer og kærlighed til kvalitet og æstetik
Det praktiske
Et barselsvikariat på fuld tid i vores Skandinaviske Supply team
Fast månedsløn og pensionsordning
Arbejdssted: I det centrale Aarhus, med mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.
Hvis du kan se dig selv i rollen og er klar til at blive en del af Landfolks vækstrejse, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Supply, Alexander Juul på tlf. +45 5355 3641.
This job comes with several perks and benefits