Elsker du sociale medier, storytelling og film? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos MovieHouse søger vi en Social Media & Content Specialist, der kan tage styringen på vores sociale kanaler og skabe engagerende og relevant indhold, der får folk til at smile – og komme i biografen.
Vi er en biografkæde med store ambitioner og en kærlighed til både film og fællesskab. Nu mangler vi bare dig, der kan få vores fortælling ud til danskerne – gennem dine opslag, stories og reels.
Jobbet indebærer blandt andet?
Du kommer til at stå i spidsen for vores indsats på sociale medier. Det betyder bl.a.:
Planlægning og produktion af indhold til Instagram, TikTok og Facebook
Deltagelse ved events, premierer og aktiviteter i biograferne – og dokumentere dem på en kreativ måde
Udvikling og implementering af contentstrategier, der skaber synlighed og tiltrækker gæster
Sparring og samarbejde med direktører og marketingansvarlige for alle 5 biografer
Redigering af foto og video til brug i opslag og kampagner
Ad Hoc-opgaver relateret til jobbeskrivelsen
Du får base på vores kontor i Hellerup, men får også muligheden for at besøge de øvrige biografer i Helsingør, Slagelse, Ringsted og Hjørring, hvis der opstår et særligt behov.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kan se dig selv i størstedelen af punkterne nedenfor:
Har erfaring med content creation og sociale medier – og er vant til at tage ansvar
Har øje for, hvad der engagerer målgruppen, og kan omsætte det til konkrete opslag
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, men også samarbejde på tværs af mennesker.
Er struktureret og arbejder effektivt – også når tingene går stærkt
Har en relevant uddannelse eller praktisk erfaring inden for fx kommunikation, marketing eller medier
Elsker film og synes, at biografoplevelsen er noget helt særligt
Hvad kan vi tilbyde dig?
En kreativ og afvekslende hverdag i en virksomhed i vækst
Stor frihed til at præge dine egne opgaver
Et engageret team med godt humør og højt tempo
Fleksible arbejdstider – men du skal være til stede ved events og kampagner
Et behageligt arbejdsmiljø med god stemning, søde og sjove kollegaer, der altid møder dig med et smil på vejen.
Kort om MovieHouse
Vi driver fem moderne biografer med fokus på komfort, kvalitet og personlig service. Vores koncept startede i Hellerup i 2019 og har siden vokset sig stærkt. Med luksussæder, nyeste teknologi og en hyggelig atmosfære, ønsker vi at give vores gæster meget mere end bare en film.
Er du klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt – vi indkalder til samtaler løbende.
This job comes with several perks and benefits