Til den rigtige kandidat med flere års full-stack Java erfaring og et godt humør, tilbyder PENSIONS en fagligt inspirerende stilling i en spændende international vækstvirksomhed.
Vi tilbyder et job med rig mulighed for personlig udvikling og indflydelse på såvel egen karriere som virksomhedens retning.
PENSIONS er en innovativ pensionskasse med et internationalt perspektiv. Vi opererer i en flad og rummelig organisation. Du vil opleve, at du, med konstruktive input, får masser af indflydelse og mulighed for at udvikle dig selv og virksomheden i et miljø, hvor der er kort fra idé til handling. Vi arbejder afslappet men målrettet og atmosfæren kendetegnet ved en høj team ånd, personligt ansvar og et godt humør.
Du er seniorudvikler (eller tæt på) og har evnen til at gennemtænke løsninger fra bunden, hvilket er essentielt, da vi er i fuld gang med at udvikle og skalere vores systemer.
Du besidder stærke analytiske evner, har en grundlæggende interesse for at udvikle dit teknologiske talent og applicere dine datalogiske evner i felterne omkring økonomi og finans.
Du er klar til at blive en del af et innovativt team, som arbejder resultatorienteret i en uformel kultur med fokus på struktur, systematik og analytisk tilgang til problemløsning. Du er optimistisk, har humor og du brænder gerne for nytænkning og innovation.
Vores fremtidige kollega og den ideelle kandidat til jobbet, kan nikke positivt til flere af nedenstående erfaringer og kompetencer.
Du kan se dig selv i et moderne udviklingsmiljø domineret af Managed infrastruktur (AWS) og Rapid deployment af Microservices og Applikationer baseret på en stack af Git, Java, React, Postgres, MS SQL, Beanstalk, Docker m.v.
Du har en relevant akademisk baggrund, gerne på kandidatniveau, og kan se en interesse i at bringe den i spil i kombination med økonomiske og finansielle discipliner omkring udviklingen og driften af en finansiel virksomhed.
Du har stærke kvantitative analyseegenskaber og sans for detalje.
Du arbejder struktureret og angriber komplekse problemstillinger med et analytisk sind.
Du påtager dig gerne ansvar for end-to-end opgaveløsninger og tager gerne initiativ til udvikling og forbedring af forestående opgaver og løsningsmodeller.
Du har erfaring fra tværfaglige udviklingsopgaver, de seneste udviklings- og DevOps værktøjer, og du har et ønske om udvikling indenfor teknologi og finansiel virksomhed.
Du trives godt i teams af tværfaglige discipliner, og blandt kollegaer med forskelligartet perspektiver.
Du trives i en virksomhed præget af positive og respektfulde relationer på tværs af alle faggrupper, og hvor arbejdet med teknologi er en integreret del af alle funktioner og processer.
Du vil i samarbejde med danske og udenlandske nøglepersoner for vores udvikling, bistå med den generel udvikling af såvel eksisterende PENSIONS kerne applikationer som nye systemer og features baseret på seneste teknologi.
Du vil deltage i den teknologiske optimering af alle vores digitale platforme og give input til vores arbejdsgange indenfor kapitalforvaltning, investering, administration mv. Herudover vil du få indsigt i, og medvirke til generel planlægning af høj-effektive og teknologiforstærket arbejdsgange i en moderne finansiel virksomhed. Efter temperament og interesse, vil du få rig mulighed for at opbygge en god kontaktflade til ledende danske og internationale institutioner.
Dine kollegaer består af en it-arkitekt og en udvikler i Hellerup, 2 erfarne senior udviklere i Wroclaw i Polen, og ad-hoc udviklingssamarbejder i Irland og England.
Ud over samarbejdet med vores udviklingsteams og din naturlige kontaktflader til forretningens aktiviteter, vil du få rig mulighed for at skabe din egen profil, hvor jobbet i høj grad afspejler dine naturlige interesser.
Løn fastsættes efter kvalifikationer. Vi bor centralt i Hellerup, tæt ved vandet og med gode transportmuligheder.
PENSIONS er en international pensionskasse med en ny pensionssplatform, der tilfører, en for branchen, unik fleksibilitet, transparens og individualisering til medlemmernes pensionsadministration og forvaltning.
Alle medarbejdere i PENSIONS nyder godt af et ambitiøst, men afslappet arbejdsmiljø i en virksomhed med stor vækst. Vi trives i et arbejdsmiljø, hvor fokus er på intelligente løsninger, der hjælper med, at frigøre tid til værdiskabende opgaver.
Vi har ikke en forventning om at alle kan alt, og vi arbejder målrettet i samarbejde med vores medarbejdere på at understøtte og bidrage med udvikling de steder hvor vores medarbejdere ønsker det. Kulturen er hjertelig og humoristisk. Vi kærer os om hinanden. Vi hjælper og sparer meget med hinanden og udvikler derved de bedste vinkler, på de problematikker vi støder på.
This job comes with several perks and benefits