Vi leder efter en studentermedhjælper til vores Guest & Host Care afdeling, som med en serviceminded, engageret og proaktiv tilgang, vil sørge for at Landfolks værter og gæster får en fremragende oplevelse fra start til slut i forbindelse med sommerhusbookinger på vores platform.
Landfolk er en af Danmarks mest ambitiøse startups. Men vi er mere end det. Vi vil gerne sætte skub i en bevægelse, der bringer folk ud af byerne. Ud i naturen. Sammen. Det tror vi på, gør os godt som mennesker. Derfor finder og håndplukker vi hver dag Danmarks mest vidunderlige sommerhuse, hvor æstetik, kvalitet, naturskøn beliggenhed og personlighed er i højsædet. Samtidig vil vi gerne skabe et fællesskab for vores værter, hvor vi gør det let, sjovt og inspirerende at være sommerhusejer.
Landfolk startede i 2021 af syv co-foundere. Teamet består nu af over 60 personer. Der er tårnhøje ambitioner og masser af sjove ting at kaste sig ud i, så vi glæder os til at blive endnu flere.
Som en del af vores Guest & Host Care-team vil du primært arbejde med supportopgaver i forbindelse med bookinger gennem platformen samt hjælpe med at udvikle og forbedre vores servicecenter for både værter, gæster og samarbejdspartnere.
Du vil kommunikere primært via chat, e-mail og telefon på både dansk og engelsk. Derfor er det et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk – tysk er en stor fordel, men ikke et krav.
Vi er på udkig efter dig, som:
forstår vores brand og de værdier vi lægger vægt på
vil gøre alt for at yde en høj kundeservice og har flair for at servicere vores værter og gæster, så alle der er i kontakt med Landfolk får den bedste oplevelse
ved at det gør en forskel, når man er personlig og ægte i sin kommunikation både mundtligt og skriftligt
er god til at sætte sig i vores værter og gæsters sted, og afslutte alle henvendelser på en positiv og løsningsorienteret måde - både mundtligt og skriftligt.
af natur er lyttende og anerkendende i sin tilgang til andre mennesker
er ihærdig og systematisk tænkende, og som trives i et dynamisk arbejdsmiljø
arbejder selvstændigt og løser de problemstillinger der måtte opstå
er engageret og bidrager til den gode stemning på kontoret
kan indsamle og formidle brugerindsigt, og dermed være brugerens stemme til at hjælpe vores marketingfolk, designere og udviklere m.m.
skriver og taler dansk og engelsk.
At blive en del af Landfolk vil betyde, at du spiller en vigtig rolle i en startup med meget høje ambitioner, hvor alle knokler og har det sjovt samtidig. Vi synes, at det er vigtigt, hvad vi bruger vores tid i tilværelsen på, og at der er balance mellem arbejde og fritid.
I hovedtræk er det, du kan forvente hos os, at:
blive en del af en meget fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at have det rart og godt, og samtidig nyder virkelig gode forhold på vores smukt indrettede kontor – fx superlækker frokostordning, sociale arrangementer, lækker kaffe, snacks og sommerhusture
vi har det sjovt og hjælper altid hinanden i det daglige. Guest & Host Care-teamet spiller en meget central rolle i virksomheden, så der er høje forventninger til arbejdet, men det er også en meget værdsat funktion
Som studentermedhjælper vil du have mulighed for at arbejde både hjemmefra og på vores kontor i Aarhus. Du vil indgå i et team, hvor samarbejde og kommunikation er nøgleelementerne for vores succes.
Vi leder efter en holdspiller og det helt rigtige match til et fantastisk team, der sætter kvalitet og exceptionel service i højsædet. Stillingen er baseret i Aarhus og er på deltid tilpasset til dit studie.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, og det forventes at arbejde mellem 15-20 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være fordelt over alle ugens 7 dage, og du vil indgå i et fast rul af vagter i weekenderne. Derudover kan der være mulighed for at arbejde flere timer i ferieperioder.
Da vi gerne vil ansætte hurtigst muligt, tager vi samtaler løbende, men ser gerne at ansøgninger sendes senest 17. marts 2025.
This job comes with several perks and benefits