Studentermedhjælper til Økonomiafdelingen hos Møbelkompagniet

Salary Competitive

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for økonomistyring og virksomhedsdrift, og ønsker du at supplere din teoretiske viden med praktisk erfaring? Så er denne stilling noget for dig.

Møbelkompagniet har eksisteret siden 2016 og er på en spændende vækstrejse, hvor vi arbejder målrettet på at sælge møbler, som vi selv vil eje og til en pris, de fleste kan være med på. Vi er et firma, der er drevet af passionerede mennesker i hvert et led i firmaet, hvor kundens ønsker er i fokus i alt, hvad vi gør.

Da vores nuværende studentermedhjælper skal i praktik, søger vi nu en studentermedhjælper til vores økonomiafdeling. Her vil du blive en del af et lille team, hvor du, i tæt samarbejde med virksomhedens CFO og et eksternt bogholderi, vil blive bredt involveret i virksomhedens økonomiske processer.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udarbejdelse af ugentlig finansiel rapport

  • Udarbejdelse af likviditetsforecast

  • Håndtering af salgs- og leverandørfakturaer, herunder godkendelse, oprettelse og rykker

  • Besvarelse af henvendelser fra eksterne parter, herunder leverandører og offentlige myndigheder

  • Deltagelse i udarbejdelse af processer internt i økonomifunktionen og i relation til andre afdelinger

  • Bindeled til eksternt bogholderi

  • Dataindsamling og -analyse internt i økonomiafdelingen og for andre afdelinger

  • Refundering af penge til kunder

  • Udbetaling af udlæg til medarbejdere


Om dig:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på økonomistyring og virksomhedsdrift, fx HA eller finansbachelor

  • Du har en naturlig interesse og forståelse for økonomi

  • Du arbejder struktureret med øje for detaljen

  • Du kan arbejde selvstændigt og har mod på at tage stort ansvar for dine egne ansvarsområder

  • Du har solid erfaring med at anvende Excel. Har du også erfaring med E-conomic eller tilsvarende, er det en fordel

  • Det er en fordel, hvis du i forbindelse med din uddannelse skal i praktik og ønsker at udforske økonomistyring i et bredere perspektiv hos os

 

Vi tilbyder:

Hos os får du en unik mulighed for at kombinere din teoretiske viden med relevant erhvervserfaring. Du vil få et dybt indblik i økonomistyring i en kommercielt drevet handelsvirksomhed og en bred forståelse for virksomhedsdrift gennem tæt samarbejde med andre afdelinger, særligt kundeservice og indkøb.

Hos Møbelkompagniet vil du blive mødt af en uformel kultur, hvor vi altid søger at udvikle vores service og produkter, så de matcher vores kunders behov og forventninger. Vi deler erfaringer og oplevelser, så vi sammen kan styrke forretningen og den enkeltes kompetencer. Vi ser det som en styrke, at vi kan tale åbent og ærligt om både succeser og udfordringer, da det er sådan vi vokser og udvikler os i den helt rigtige retning – sammen.

Derudover kan vi byde på en velfungerende personaleordning med fester og hygge året rundt og frokostordning med lækre snacks

 

Det praktiske:

Jobbet ønskes besat senest 1. marts 2025, men gerne før.

Arbejdstiden vil være mellem 8 og 15 timer ugentligt i tidsrummet 8-17 mandag til fredag. Der er høj grad af fleksibilitet ift. placering af arbejdstiden. Dog skal du kunne arbejde mindst 2 dage om ugen.

Vi vil løbende afholde samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15. februar.

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere, er du velkommen til at kontakte vores CFO Esben Aabenhus eller vores nuværende studentermedhjælper Julie Henningsen (2917 3734 / jlh @ moebelkompagniet.dk)

For more information or questions please contact us at ema@moebelkompagniet.dk or phone number 3028 3026

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Free friday beers
Free friday beers

Social gatherings
Social gatherings

Healthcare insurance
Healthcare insurance

Maternity / paternity leave
Maternity / paternity leave

See all 16 benefits

Working at
Møbelkompagniet ApS

Møbelkompagniet blev grundlagt med en vision om at skabe en unik online shopping oplevelse, hvor kunder kan finde et bredt udvalg af kvalitetsmøbler til konkurrencedygtige priser. Med base i det nordlige Aarhus, Skejby, har vi skabt et univers, hvor funktionalitet og design går hånd i hånd. Vores sortiment spænder fra moderne og trendy designs til mere traditionelle og klassiske stykker, hvilket sikrer, at vi kan imødekomme de fleste. Det unikke ved Møbelkompagniet er vores passionerede team, som konstant er på udkig efter de nyeste trends inden for møbeldesign og indretning. Vi arbejder tæt sammen med både danske og internationale producenter, grossister og snart designere for at sikre et produktkatalog, der altid er friskt og inspirerende. Vores mål er at gøre designermøbler tilgængelige og overkommelige for så mange som muligt. Vores online platform muliggør en nem og bekvem shopping oplevelse døgnet rundt, hvor at vores showroom gør det muligt for kunderne at komme forbi og opleve produkterne. Som en del af vores ekspansionsstrategi har vi ambitiøse planer om at træde ind på nye, internationale markeder. Dette skridt vil ikke kun forstærke vores position som et førende online møbelhus, men også muliggøre en bredere rækkevidde til kunder uden for Danmark. Vi ser et stort potentiale i flere europæiske markeder, hvor vi med vores koncept og udvalg kan tilbyde noget unikt og attraktivt. Møbelkompagniet har en kultur, hvor innovation, kreativitet og et stærkt fællesskab er i centrum. Vi er en gruppe af dedikerede individer, som tror på at skabe positive ændringer gennem godt design. Ved at fortsætte med at ansætte stærke kompetencer ser vi frem til at forstærke vores team og dermed vores evne til at levere exceptionelle produkter og kundeoplevelser. Vores kunder står i hjertet af alt, hvad vi gør. Vi stræber efter at tilbyde en personlig og mindeværdig shopping oplevelse gennem en let navigeret hjemmeside, fremragende kundeservice og hurtig, pålidelig levering. Feedback fra vores kunder er uvurderlig og anvendes aktivt i vores bestræbelser på at konstant forbedre og optimere vores tjenester og produktudvalg. Møbelkompagniets rejse er kun lige begyndt, og vi er ivrige efter at udforske, hvad fremtiden bringer.

Read more about Møbelkompagniet ApS

company gallery image