Trives du i krydsfeltet mellem kundeforståelse og strategiske processer? Motiveres du af at skabe meningsfulde relationer og sikre værdi af vores løsning hos eksisterende kunder? Brænder du for at facilitere processer, der skaber målbare resultater og har en reel indvirkning? Så er du måske vores nye Senior Customer Success Manager!
Muligheden 🌟
Hos Candeno leder vi efter en strategisk og fremadskuende Senior Customer Success Manager, som får en central rolle i at hjælpe vores kunder med at implementere en digital strategi, der sikrer, at de udnytter Candeno-platformen bedst muligt og maksimerer værdien herfra.
I rollen som Senior Customer Succes Manager vil du 💙
Bidrage til at øge værdiskabelsen hos vores kunder - en af vores vigtigste prioriteter for 2025. Du vil referere til vores Country Manager og arbejde tæt sammen med resten af salgsteamet, herunder Senior Business Developers, Senior Customer Success Managers og Customer Success Managers. Fokus vil være på at forstå kundernes behov og sikre, at vores løsninger præcist matcher disse. Dine ansvarsområder inkluderer også at:
- Lede og facilitere strategiske processer, herunder workshops med fokus på forandringsledelse.
- Administrere og udvikle din egen kundeportefølje, så kunderne maksimerer værdien af vores platform.
- Være kundernes primære kontaktperson og betroede rådgiver, hvor du opbygger langvarige relationer.
- Overvåge og udvikle implementerings- og driftsplaner, der optimerer kundernes performance.
- Drive procesforbedringer og sikre grundig dokumentation for øget effektivitet.
- Analysere kundernes brug af løsningen og identificere muligheder for forbedringer og vækst.
- Indsamle kundefeedback og kommunikere værdifulde indsigter til teamet for at forbedre vores tilbud.
Vi leder efter en kandidat 💡
Med en kundeorienteret tilgang, dyb faglig indsigt i den danske beskæftigelsesindsats og erfaring med at drive strategiske processer i lederteams, særligt med fokus på forandringsledelse. Vi forventer også, at du har:
- Erfaring fra en kommune, et jobcenter eller en a-kasse.
- Dokumenteret ekspertise inden for forandringsledelse og kommunikation.
- Stærke evner til at opbygge og vedligeholde langvarige kundeforhold.
- Forståelse for procesoptimering med en ”kunde-først”-mentalitet.
- God opfølgning og en resultatorienteret arbejdsstil.
- En struktureret tilgang med øje for detaljen.
- Mulighed for at arbejde enten fra vores hovedkontor i Aarhus eller fra vores kontorpladser i København
Din udvikling 🚀
Inden for 1 måned
- Opnå en solid forståelse af Candenos strategi, produkter og kunder.
- Udarbejd dit første forslag til facilitering af strategiske processer for kunder.
Inden for 3 måneder
- Afhold din første strategiske workshop med en kunde.
- Administrér din egen kundeportefølje selvstændigt.
- Led kundemøder på egen hånd.
Inden for 6 måneder
- Udvikl og implementér en gennemtestet ramme for facilitering af strategiske processer.
- Bidrag aktivt til Candenos kultur og organisatoriske vækst.
Vi tilbyder:
- Muligheden for at forme fremtiden hos Candeno 🔮
- Et sjovt, uformelt og innovativt miljø.
- Høj fleksibilitet og en sund work-life balance – vi værner om din trivsel, både fysisk og mentalt.
- En lækker frokostordning fra lokale leverandører i Aarhus.
- Et Milestone-program, hvor vi fejrer vores fælles resultater.
- En stærk social kultur med teambuilding, sociale arrangementer og forskellige firma-klubber ⚽️ 🎨
Lidt om rekrutteringsprocessen
Ansøg nu! Vores People Coordinator kontakter dig inden for tre arbejdsdage.
- Første samtale med vores Country Manager, Senior Customer Success Manager og CEO.
- Anden samtale med vores Country Manager, Senior Customer Success Manager og CEO.
Ansøgningsfristen er den 8. januar. Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du velkommen til at kontakte vores People Coordinator, Johanne, på jr@candeno.com eller vores Country Manager, Marc, på ml@candeno.com.