Erfaren fullstack-udvikler med fokus på frontend

Salary DKK 45,000 - DKK 50,000

Kunne du tænke dig at omsætte dine tekniske færdigheder, til produkter der aktivt hjælper den grønne omstilling? Hos Clevertrack får du mulighed for at gøre en reel forskel.

Vi bygger en flådestyringsplatform, der hjælper virksomheder med at blive mere bæredygtige, og vi har brug for dig til at være med til at udvikle den.

Som vores nye fullstack-udvikler bliver du en del af et lille, dedikeret team, hvor du får stor indflydelse på vores produkt.


Hvem er Clevertrack?

Hos Clevertrack kommer du til at arbejde på en hardware enabled SaaS-platform, der hjælper virksomheder med at nedbringe spild, reducere unødig tomgang og effektivisere deres flåde, som typisk består af mellemstore og større maskiner.

Vores flådestyringsplatform hjælper blandt andet kunderne med at dokumentere og reducere deres CO2-udledning og samtidigt opnå driftsbesparelser. Det er win/win for både miljøet og vores kunders indtjening.

Vi er drevet af at skabe en mere bæredygtig fremtid, og vores flådestyringsplatform er allerede i brug hos bl.a. flere af de største danske entreprenører, recycling- og råstofvirksomheder, som har en stor miljøbelastning.

Clevertrack er en prisvindende og dansk startup baseret i Silkeborg, der beskæftiger sig med flådestyring ud fra et bæredygtigt perspektiv.


Din profil

Vi søger en erfaren profil, som er selvstændig, grundig, og trives i et uformelt arbejdsmiljø med en stærk work/life-balance.

Du vil arbejde tæt sammen med vores lead frontend udvikler og CXO, bidrage til at stabilisere og effektivisere vores nuværende kodebase og få indflydelse på retningen for den fremtidige arkitektur.

Vi søger en person med et videbegærligt sind, der er klar til at tage ansvar for at løse komplekse udfordringer, og som kan agere bindeled mellem backend og frontend, med primært fokus på at udvikle og effektivisere vores nuværende kodebase på frontend, som er skrevet i TypeScript.

Du kommer også til at få indflydelse på næste iteration af vores platform, som vi forventer at videreudvikle på teknologier som Firebase, React og GraphQL, men vi glæder os til at få dine inputs, der sikrer en skalérbar platform de næste mange år.

Vi leder efter dig, der er drevet af at skabe resultater, skrive kode af høj kvalitet, og har gjort det i en stor del af din karriere, men ønsker nu at bruge dit talent og kompetencer til virkelig at gøre en forskel.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med udvikling af GraphQL API’er. Vores backend er skrevet i C#.


Det kommer du til at arbejde med

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • At blive bindeledet mellem frontend og backend, herunder etablering og udvikling af et GraphQL API til næste iteration af vores platform

  • Etablering af et automatiseret end-to-end testmiljø, der kan indgå i vores build pipelines (CircleCI)

  • Migrering af eksisterende kodebase til et nyt framework (formentlig Next.js)

  • Ad-hoc opgaver på vores frontend (bugs, nye features og optimering af eksisterende kode)


Dine kvalifikationer

Vi leder efter en kandidat der har minimum 3 års praktisk erfaring med følgende teknologier:

  • TypeScript/Javascript

  • React

  • Next.js

  • Udvikling af GraphQL API’er

  • Git

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har erfaring med:

  • Udvikling af Webapps

  • E2E testing

  • CI/CD (Vi bruger CircleCI)

  • Firebase / Google Cloud eller Azure

  • Styled Components / Tailwind

Øvrige krav:

  • Du er bosiddende i Danmark

  • Du kan tale og skrive dansk


Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer (min. 45.000 i grundløn + pension)

  • Mulighed for at arbejde remote 3-4 dage om ugen

  • Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag

  • Mulighed for at deltage i kurser og konferencer

  • Lækker frokostordning, kaffe og kage (vi er ret glade for kage)

  • Et spændende, meningsfyldt arbejde, med mulighed for masser af ansvar


Sådan ansøger du

Ansøg her på The Hub. Vi vil gerne have:

  • Dit CV

  • En motiveret ansøgning (enten sammen med CV'et eller når du ansøger på The Hub)


Ansøgningsfrist d. 6/1. Vi gennemgår alle ansøgninger efterfølgende, og bestræber os på at give svar hurtigst muligt.

For more information or questions please contact us at mso@clevertrack.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Social gatherings
Social gatherings

Remote work allowed
Remote work allowed

Maternity / paternity leave
Maternity / paternity leave

Work life balance
Work life balance

Free lunch
Free lunch

See all 10 benefits

Working at
Clevertrack ApS

Clevertrack er til for at gøre det lettere for mellemstore og større virksomheder, med flåder af biler og maskiner, at få datadrevet indsigt, så de kan træffe bedre beslutninger, der gavner både deres forretning og miljøet. Vores teknologi gør det muligt, at kombinere GPS-tracking med datalæsning på tværs af virksomheders forskellige mærker af biler og maskiner - således skal de kun bruge én platform til bl.a. at se deres faktiske forbrug og CO2-aftryk. I 2024 vandt vi REBOOT Klimaprisen, blandt andet fordi vores innovative 'Auto-sluk' funktion til maskiner, som hjælper virksomheder med at reducere deres CO2-udledning med op til 2.74 tons årligt, per maskine.

Read more about Clevertrack ApS

company gallery image