Vil du være med til at skabe den bedste support til tusindvis af medlemmer? Er du vant til at arbejde på optimering, og brænder du for at yde den bedste service?
Vil du være med til at skabe det gode hundeliv?
Vi er en ung og dynamisk arbejdsplads med fart over feltet, og god mulighed for udvikling. Vi har et stabilt team af engagerede og dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre det gode hundeliv nemt.
Vuffeli består af ca. 15 kollegaer på vores kontor i København, og 3 kollegaer på vores lager i Glostrup. Arbejdet vil foregå på vores kontor på Kattesundet 4, 1458 København K, hvorfra vi håndterer alt det administrative.
Onboarding af nye medlemmer
Dialog og support til eksisterende medlemmer
Relationsopbygning med vores medlemmer på tværs af platforme
Vuffeli har en vision: Vi vil gøre det nemt at skabe det gode hundeliv. Du bliver en del af en virksomhed med fuld fart på. Vores Customer Service Team har ansvar for at finde den bedst mulige løsning for vores medlemmer. Vi vil gerne inspirere vores medlemmer, dele viden og sørge for, at vi er hundeejerens førstevalg, når det kommer til ernæringsmæssig vejledning.
Vores Customer Service Team sørger for, at vores vigtigste aktiv - medlemmerne - får den hjælp de søger. Forespørgslerne er mange, og kan handle om alt fra håndtering af forsendelser, til hunde der spiser græs.
Da stillingen kræver kontakt med vores kunder over telefon- og e-mail, er det er det et krav at være flydende og velformuleret på Dansk.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vigtigst er, at du brænder for at arbejde med formidling af viden, har lyst til at hjælpe andre og har en struktureret tilgang til arbejdet. Derudover er erfaring fra call-center/kundeservice en fordel. Vi er en ung og travl virksomhed i rivende udvikling, så hvis du kan lide at have flere bolde i luften, er dette det rette sted for dig!
Du vil få mulighed for at lære om kommunikation relateret til kundebehov, lærer at navigere i diverse e-commerce systemer samt få et dybdegående kendskab til hunde. Du er frisk, du er ansvarsfuld, du kan arbejde selvstændigt og i teams, du er mødestabil, og du er villig til at give den en ekstra skalle.
Du skal være tålmodig, proaktiv og kunne håndtere alle kundetyper i en til tider hektisk hverdag, og være bevidst om vigtigheden af din dialog med kunden. Du skal kunne tale og skrive flydende dansk.
Du vil blive ansat hos Vuffeli i en deltidsstilling, hvor du vil skulle melde dig på forskellige vagter, der alt efter ugerne vil give mellem 10-20 timer. Jobpositionen indebærer ansvarsområder, som er vigtige for virksomheden, så du skal være forberedt på, at der følger en høj grad af ansvar med positionen. Opstart hurtigst muligt.
Oplæring vil foregå over en måned, hvor du får indblik i vores systemer og processer.
This job comes with several perks and benefits