Det er i øjeblikket evigheden bor. Derfor er det så vigtigt, at vores gæster får den bedste oplevelse. Den tid de er hos os, skal vare for evigt.
La Oficina har siden 2008 huset vores kontorfællesskab, café, flere mødelokaler, faste kontorer og en eventafdeling i æstetisk smukke lokaler grundlagt i 1897 af Klasselotteriet til brug som træknings-lokaler.
Admiral Gjeddes Gaard har en meget lang historie. Det føles, som at træde ind i en anden tid, når man går gennem porten, og gården til et af byen ældste mødesteder. La Oficina har pr. 1. januar 2024 overtaget forpagtning og viderefører event- og møde/kursus virksomhed på stedet med respekt husets renomme og ekstraordinære historie.
Teamet bag La Oficina & Admiral Gjeddes Gaard er hjertet i virksomheden, og spiller den vigtigste rolle for, hvordan vi ønsker, det skal være for vores kunder, gæster og alle medarbejdere. Teamet, du bliver en del af, består af erfarne, motiverede og dygtige mennesker, der elsker at have det sjovt, mens de er på arbejde. Hos os lægger vi vægt på personlighed, indstilling og erfaring. Det vejer højere end uddannelse.
Stillingsoversigt
Vi søger dig, der er en passioneret og detaljeorienteret til at styrke vores team. Du vil være ansvarlig for eksekvering af events fra klargøring til slutoprydning. Vores større events består pt hovedsageligt af privatfester og firmafester. Du vil arbejde tæt sammen med Head of events for at sikre at kundernes behov og visioner bliver omsat til uforglemmelige events, hvor alle går derfra med en magisk følelse.
Stillingen er deltid uden fast ugentlig timeantal. Passer perfekt som studierelevant deltidsjob eller ekstra deltidsarbejde. Der vil være mulighed for fuldtidsansættelse i barselsvikariat primo 2025.
Ansvarsområde
Det overordnede ansvar ved gennemførelse af events og sikre en gnidningsfri afvikling
Håndtering af eventuelle uforudsete problemer eller ændringer under eventet
Lede og have ansvar for eventmedarbejdere, samarbejde med cateringfirma, musikere/dj’s m.v. under eventet
Evaluering af eventets succes og identificering af områder til forbedring
Evt. simple indkøb og klargøring af events dagen forinden
Deltage på det sidste planlægningsmøde med kunden
Kvalifikationer
Erfaring fra tidligere og/eller har du et drive og en ansvarsfølelse udover det sædvanlige
Stærk evne til at skabe overblik, er hele tiden et skridt foran, og du arbejder struktureret
En naturlig tilgang som motiverende leder, og en vilje til at knuse forventningerne
Evne til at arbejde effektivt under pres og håndtere flere opgaver samtidigt
Lyst og fleksibilitet til at arbejde uden for almindelig kontortid, da de fleste events afvikles fredag og lørdag
Gode kommunikationsfærdigheder
Du tager ansvaret – vi viser dig tilliden, og har din ryg
Mulighed til at påvirke dit eventteam af allerede dygtige og motiverede kollegaer
Spændende udfordringer da ikke to events er ens
Løn efter kvalifikationer
Tiltrædelse så hurtigt som muligt, eller når den rette kandidat er fundet. Der afholdes løbende samtaler, så tag kontakt eller send din ansøgning med det samme.
This job comes with several perks and benefits