Vil du være en del af en hurtigt voksende international SaaS-virksomhed, hvor vi arbejder iterativt og innovativt på at gøre vores produkt bedre og mere brugervenligt, så er dette job helt sikkert noget for dig!
Hos Minuba søger vi nemlig en UX-designer med UI-interesse, der vil være med til at digitalisere en hel branche, og videreudvikle markedets bedste SaaS-produkt til håndværkere i tæt samarbejde med Minubas andre UX-designere og udviklere.
Minuba er en international SaaS-virksomhed, der har udviklet Europas førende web- og appløsning til ordrestyring og fakturering for håndværks- og servicevirksomheder. Med 40 ansatte, kontorer i 4 lande og kunder i 10 lande, er vi ambitiøse, og vores vision er at udvikle et produkt, som på en enkel og let måde er med til at ændre, hvordan hele håndværkerbranchen arbejder, i dag, i morgen og om 10 år. Du vil blive en del af et udviklingsteam på 15 kollegaer, der arbejder tæt sammen med resten af virksomheden.
Som UX-designer brænder du for at skabe brugercenteret designs, og bidrage til at sikre den gode brugeroplevelse både på web og app. Du har erfaring med at arbejde ud fra designprincipper, og vægter user research og user tests højere end det visuelle design fordi du ved, at udvikling af produkter til faktiske brugere kræver en god brugerforståelse. Dine arbejderopgaver vil dække hele paletten lige fra research til prototype og hele vejen ud til brugeren. Det er derfor også vigtigt, at du har interesse for og erfaring med best practice indenfor UI-design.
Kan du se dig selv i flere af de nedenstående punkter, så er det dig vi leder efter
Du har 2-3 års tidligere erfaring fra et lignede job, hvor du har udviklet dit UX metodeapparat, og derigennem fået en grundig og realistisk tilgang til din designproces.
Du trives i et team, hvor tæt samarbejde, sparring og kontinuerlig feedback med andre UX´er, udviklere, supporter og vores CTO er en naturlig del af dagligdagen.
Du tager ansvar for og har en struktureret tilgang til dine projekter og opgaver.
Du har en holistisk tankegang og er nysgerrig på at lære et nyt og omfangsrigt system at kende.
Du er flydende i dansk på både skrift og i tale, da den brugergruppe du skal arbejde med er overvejende dansk.
Du har erfaring med designprogrammer såsom Sketch eller Figma (Vi bruger Sketch).
Indgå i og bidrage selvstændigt til en iterativ designproces:
Facilitere og drive indsamlingen af brugerindsigter samt kortlægge findings- og brugerflows.
Facilitere og drive brugertests, med fokus på at optimere Minuba, så vi kan skabe størst mulig værdi for alle vores brugere.
Definere koncepter og udvikle designløsninger ud fra skitser, wireframes, prototyper
Facilitere brugertests og feedback-sessioner med interne og eksterne aktører.
Sørge for en glidende designoverlevering til udviklere eller andre interessenter, via daglig kommunikation og samarbejde.
Være en afgørende faktor til at målsætninger eller projekter kommer hele vejen fra ide til at være live hos brugerne.
Vi tilbyder en lærerig og udfordrende hverdag, hvor du kan udfolde og kontinuerligt udvikle dine egenskaber som UX-designer.
En masse ansvar i og omkring produktudvikling.
En flad organisation med en sund feedback kultur, hvor der er meget kort vej fra idé til beslutning.
Et attraktivt teknologisk miljø i en hurtigt voksende SaaS-virksomhed.
Kontor i Lyngby tæt på stationen.
Vil du være en del af holdet, så send dit CV, en kort ansøgning og dit portfolio via linket. Vi holder samtaler løbende og forholder os retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
This job comes with several perks and benefits