Kommunikationspraktikant ReDI School Danmark

Salary Unpaid

Udforsk dit potentiale i krydsfeltet mellem diversitet & inklusion, kvinder i tech og corporate partnerskaber: Bliv studiepraktikant i ReDI School Danmark!

Vi leder efter dig - en kreativ og nysgerrig kommunikator med interesse for strategisk kommunikation, content-produktion, events og impact på vigtige samfundsagendaer. ReDI School Denmark er et unikt tech-initiativ og mangfoldigt community, der tilbyder gratis IT- og teknologikurser på højt niveau for kvinder med migrant- og flygtningebaggrund. Du kan læse mere om ReDI School Copenhagen her, men lige nu handler det om dig, det du kan lære hos os, og hvordan det peger ind i dine fremtidige mål og drømme.


Har du en næse for kommunikation, journalistik og pressearbejde? Og en kreativ, nysgerrig tilgang til content-produktion inkl. video? Så kan vi tilbyde dig følgende:  

  • En praktikplads hvor DU gør en forskel for en fantastisk gruppe af kvinder og nonbinære med flygtninge og migrantbaggrund. 

  • En varm velkomst i et trygt, uformelt og engagementdrevet arbejdsmiljø med fokus på sammenhold, diversitet og inklusion. 

  • En plads på det hyggelige kontorfællesskab på Bygmestervej 10 i Nordvest tæt på bus, tog og metro. Vores “naboer” er alt fra  Hospitalsklovne og Natteravne til Børns Voksenvenner, Bydelsmødre og Lige Adgang. 

  • Et skræddersyet læringsforløb, tilpasset din faglige profil, med løbende sparingsmøder med både din praktikansvarlige og opgavefaglige leder. Elsker du alsidighed eller foretrækker du fordybelse? Vi tilpasser planen efter dig.

  • Opgaver og faglig rådgivning inden for strategisk kommunikation, pressearbejder, content-produktion til web og sociale medier, medlems- og partnerkommunikation samt kreativ strategisk udvikling.

  • Fleksibilitet og frihed i planlægningen af din arbejdstid og -opgaver. Er der noget, du brænder for at fordybe dig i, som kan løfte vores organisation, resultater eller kommunikation, så glæder vi os til at høre om det.

  • Får du energi af at udvikle dine sociale færdigheder, faciliteringsevner og talenter indenfor eventplanlægning og eksekvering, tilbyder vi også mulighed for dette. Vi afholder - eller deltager - løbende i større og mindre events, netværksmøder, workshops osv.


Sådan opbygger vi praktikforløbet

  1. Introforløb: Giver dig et overblik over, hvad der skal ske, lære dine tætteste kollegaer at kende og sørge for at vi sammen får styr på det praktiske og administrative.

  2. Onboarding i organisation og opgaver: Sikrer at du får en strategisk og organisatorisk indflyvning i vores arbejde, mål, programmer, partnerskaber, opgaver osv. samt at du får dine første mindre opgaver, som du selvstændigt kan planlægge og eksekvere på.

  3. Udformning af din personlige opgave- og uddannelsesplan: Med udgangspunkt i din studieretning, dine interesser og kompetence, samt indsigt fra Introforløb og Onboarding laver vi en plan med konkrete og personlige mål for dit samlede praktikforløb. 


Lidt om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse med elementer, som er relevante for de opgaveområder, vi har beskrevet. Og så er det vigtigt, at du føler dig hjemme på en arbejdsplads med mangfoldighed, masser af skønne personligheder og en uformel. men ambitiøs arbejdskultur. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk baggrund eller handicap til at søge hos os.

Det er desuden en forudsætning, at du kan formulere dig skriftligt på dansk og har gode engelskkundskaber. 


Det praktiske

Praktikperioden er med opstart fra august 2024 - alt efter, hvad der er muligt for dig. Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer/ugen, men vi er selvfølgelig fleksible med planlægningen af dine arbejdstimer omkring eksamener og studier. Forvent at en håndfuld af dine arbejdstimer ligger om aftenen i den periode, vi afvikler vores events mv. Vi samarbejder på tværs af programmer og deler den praktiske arbejdsbyrde ved vores arrangementer og kurser. Praktikstillingen er ulønnet.


Sådan søger du

Hvis du er interesseret i stillingen som praktikant inden for strategisk kommunikation, content og events i en NGO som vores, bedes du sende en motiveret ansøgning (max 1 side) og CV til os. Har du spørgsmål, kan du kontakte Anne Marie Berså.  

For more information or questions please contact us at annemarie@redi-school.org

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Working at
ReDI School of Digital Integration DK

ReDI School of Digital Integration is a tech-school with focus on digital empowerment of women with refugee- and immigrant background. We will offer free courses in IT and soft skills, and create a vibrant tech-community, that will give the women new professional and social opportunities. We strongly believe that successful integration and employment depends 50% on what you know and 50% about who you know, and therefore we will put the women in contact with people from the IT sector.

Read more about ReDI School of Digital Integration DK

company gallery image