Værdiskabende Sales Executive søges til hurtigt voksende SaaS virksomhed

Salary Competitive

Synes du også salg er mere end bare salg. Det er en kombination af forståelse, vidensdeling og det at skabe værdi for kunden.Så er det dig vi savner på holdet.

Mobilplans vækst er en realitet, men rejsen er blot begyndt. Vi gør op med den traditionelle standard software og derfor søger vi en Sales Executive for at nå ud til endnu flere virksomheder.


Dine arbejdsopgaver og succeskriterier

Du kommer til at arbejde med passionerede kollegaer, som elsker deres håndværk og i et miljø, hvor faglighed og udvikling er en naturlig del af hverdagen.


Overordnet set får du som sælger i Mobilplan succes hvis:

  • Du har en nærværende personlighed og forstår at lytte

  • Du kan få kunden til at åbne op og forstår komplekse behov

  • Du kan styre salgsprocessen og sikre et sundt momentum

  • Du har erfaring med og haft god succes med både inbound og outbound salg

  • Du er disciplineret i brugen af og indtastning af data i systemer


Dine daglige opgaver bliver at:

  • Opbygge/vedligeholde egen pipeline

  • Aktivt drive hele salgsprocessen fra lead til underskrevet kontrakt

  • Håndtere inbound leads fra website, partnere og kunder

  • Opdyrke outbound leads via mail og telefon

  • Etablere og afholde egne salgsmøder primært online, men også fysisk

  • Følge vores ugentlige sales grind

  • Udarbejde professionelle tilbud (GetAccept)

  • Varetage salgsopfølgning og håndtere striks pipelinedisciplin (CRM: Pipedrive)

  • Kontraktforhandling


Hvilken profil søger vi?

Du kan være høj, lav, tyk eller tynd. Ekstrovert, introvert, hurtig eller langsom. For os er det vigtigste, at du er interesseret i at forfølge dine drømme og ambitioner hos Mobilplan, sammen med os. Vi er interesserede i at skabe en arbejdsplads, hvor du og dine kolleger kan realisere jeres drømme og ambitioner, mens I opretholder en sund balance mellem arbejde og privatliv.


Du passer bedst ind hvis du:

  • Har erfaring med B2B salg og gerne fra samme eller lignende branche

  • Alternativt er du sælger og har en udpræget interesse/passion for tech og IT

  • Generelt skarp til IT og elsker software, fordi det gør livet nemmere

  • Elsker at arbejde sammen med andre for at skabe den bedste salgsproces for kunden

  • Både kan tage input og komme med forslag

  • Kan dokumentere gode salgsresultater

  • Har kørekort og adgang til egen bil

  • Elsker at dygtiggøre sig hver dag


Hvad kan vi tilbyde?

Et af de bedste produkter på markedet, en solid forretningsmodel og en god arbejdsplads. Din hverdag hos Mobilplan er sagt på godt jysk – rigtig rar!

Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor dit arbejde med det samme afspejles i virksomhedens fremdrift og resultater – din succes er Mobilplans succes og sammen kan vi nå langt.

Vi prioriterer friheden til at råde over egen tid, og vi er lige så fleksible i vores arbejdstid, som indsats og resultater afspejler det. Vores primære office hours er fra 09-14, hvor du står til rådighed for teamet til vidensudveksling, sparring, træning mv. Vi giver plads til at du i ny og næ kan boote hjemmekontoret op og få skabt det fokus dine opgaver kræver. Ikke desto mindre har vi investeret i et behageligt og professionelt kontor i Randers og vi prioriterer således den fysiske tilstedeværelse højt.


Vi tilbyder:

  • Tydelige succeskriterier og målsætninger

  • Løbende udvikling af din faglighed og karriere

  • Gratis kaffe og sodavand

  • Rundstykke fredag og til tider trøffel torsdag

  • Plads til at præsentere og udføre dine idéer, der kan rykke os fremad

  • Avancement internt i organisationen i takt med vi vækster

  • En åben kultur, hvor high-performance og høj trivsel går hånd i hånd

  • En markedssvarende og individuelt tilpasset og forhandlet grundløn vurderet ud fra kompetencer og erfaring, kombineret med en 25/75 OTE-bonus model på toppen


Om Mobilplan

Vores rejse startede med en simpel idé: at skabe noget unikt for håndværkerbranchen. Og det har vi gjort – fra at udvikle en simpel timeregistreringsapp til et komplet digitalt styringsværktøj. Tænk på os som håndværkernes digitale højre hånd; alt lige fra tidsregistrering, planlægning, projektstyring og meget mere.

Vores team? Vi er en samling af dedikerede folk, der brænder for det, vi laver. Det er denne energi og passion, der har drevet os til at blive mere end bare en softwareudbyder. Vi er partnere i vores kunders succes, fokuseret på at tilbyde løsninger, der gør hverdagen nemmere og mere effektiv.

Så ja, vi er stolte – ikke kun af vores produkt, men også af de forhold, vi har opbygget. Fordi i sidste ende handler det om at skabe værdi, ikke kun for os selv, men også for dem, vi arbejder med.


Ansøgning

Praktiske informationer:

  • Løn: Fast grundløn + Provision uden loft + Pension

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

  • Arbejdssted: Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers C

  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende

  • Ansøgningsproces: Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig

  • Evt. vedlæg YouTube link til videoansøgning i ansøgning/CV

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Kristian Mikaelsen på mail eller telefon.

For more information or questions please contact us at ksm@mobilplan.nu or phone number 8950 3005

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Central office
Central office

Social gatherings
Social gatherings

Pension plan
Pension plan

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

See all 13 benefits

Working at
Mobilplan

Mobilplan er en national softwarevirksomhed, og er på vej til at blive en af Danmarks førende leverandører af timesagsstyring til produktions- og byggeindustrien i segmentet 30-500 ansatte. Vi har bevist, at vi med vores produkt kan udfordre et stagneret marked, og vi har rejst en større millioninvestering til at indfri potentialet. Vi har en kundebase, der pt. stiger hurtigere end inflationen. Det gør den, fordi vi har et unikt produkt, der ganske enkelt løser kundernes udfordringer med deres nuværende softwareløsning. Mobilplan er en totalløsning, der dækker alt fra projektstyring, planlægning, timeregistrering, dokumentation, lønadministration og meget mere. Vi kan tilpasse eksisterende moduler til kundernes individuelle behov. Efterspørges det, kan vi udvikle specialtilpassede funktioner, der hjælper kunderne med at løse de udfordringer de oplever med deres nuværende standardløsning. Vores grundlæggende firmafilosofi er troværdighed og kvalitet i detaljen, og vi sætter en ære i at overholde enhver aftale til punkt og prikke, så vi kan beholde vores kunder i mange år. Vi tror på, at gode kunderelationer skaber en mere rentabel forretning og bedre arbejdsplads. På hovedkontoret i Randers sidder 7 mand, som i 2022 bliver til 12. På kontoret i Aarhus sidder 4 som arbejder med marketing, rekruttering, strategi og ledelse. Vi er ét team og mødes både online og fysisk.

Read more about Mobilplan

company gallery image