Kunde- og IT-supporter

Salary Competitive

Er du vores nye kollega i supporten?

Vi søger en ildsjæl, der brænder for at have den primære kontakt til vores kunder, og kan yde den support og vejledning, der kan vedligeholde vores høje kundetilfredshed. 


Hvem er vi?

Customers 1st er et softwarehus beliggende centralt i Odense. Vi arbejder  hver dag for at gøre hverdagen lettere for flere hundrede butikker landet over ved at levere et brugervenligt kassesystem. Udover kasse-delen indeholder vores system også kundestyring, lagermodul, sagsstyring og et omfattende statistik-modul.

Som virksomhed lægger vi stor vægt på, at vi har en uformel omgangstone og en flad struktur. Ud over alt det formelle, lægger vi naturligvis også vægt på, at det er fedt at komme på arbejde, og vi vægter fællesskabet højt. 

Vi tror på, at et fedt arbejdsmiljø har en positiv effekt på vores kunder. Derfor gør vi meget ud af skabe en sjov atmosfære, mens vi løser forskellige udfordringer for vores kunder.

Idet, at vi hele tiden arbejder på at i  forbedre vores produkt, lægger  vi  samtidig stor vægt på at få input fra både kolleger og kunder. Det er med til, at vi løbende kan gøre systemet endnu bedre, end det er i dag.


Hvad går jobbet ud på? 

Du kommer til at håndtere en stor del af den daglige kontakt med eksisterende og nye kunder.

Din ypperste opgave bliver at yde en god kundeservice..

Kundeservice er selvfølgelig mange ting, men du kommer blandt andet til at arbejde med fejlsøgning, skrive nye guides og måske endda optage video-guides til systemet.

Vi arbejder fra vores kontor i Odense C, hvor vi hjælper vores kunder via TeamViewer og kommunikerer med dem via. telefon, e-mail og livechat.


Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer selvfølgelig, at du har gode kommunikationsevner, og at du besidder evnen til at sætte kunden først - selv når der er mest travlt. 

Derudover har vi en forventning til at du taler og skriver flydende dansk og  mestrer engelsk på højt niveau, da vi er i gang med at ekspandere til udlandet. 

Det er også værdsat, hvis du er initiativrig, har en gennemgående positiv indstilling og ikke er bange for at tage kontakt til mennesker, du ikke kender på forhånd.


Så helt overordnet har du:

  • Gå-på-mod – selv når tingene driller eller brænder på.

  • En interesse for at arbejde med og lære nyt omkring både IT og de seneste tendenser i detailhandlen.

  • Et teknisk syn og en logisk tankegang.

  • Lyst til at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed i rivende vækst.

  • Evnen til at multitaske og ikke er bange for at have flere opgaver i gang på én gang og kan følge dem til dørs.

 

Vi værdsætter, hvis du har:

  • Tidligere erfaring med kundeservice og meget gerne butiksdrift på souschef eller butikschef niveau.

  • Tidligere erfaring i brugen af kassesystemer, vareoprettelse mv. i detailhandlen - måske endda som superbruger.

  • Har du erfaring med kundeservice via telefon, er det også et plus.


Hvad kan du forvente af os?

Først og fremmest tilbyder vi dig et job i en ung og dynamisk virksomhed, hvor der hele tiden sker nye ting.

Du vil opleve stor fleksibilitet og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. 

For at sikre os, at du er klar til din nye rolle, vil du modtage en grundig oplæring i de systemer, som du skal bruge.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og du vil få løn efter kvalifikationer. 

Vi har desuden en del personalegoder, herunder frokostordning, fleksible mødetider og en masse sociale arrangementer året igennem.

Din arbejdsplads vil være centralt i Odense, og arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til torsdag fra 08:00 - 16:00 og fredage fra 08:00 - 15:00.


Ansøg stillingen nu

Er du interesseret i at blive en del af vores vækstrejse? Så synes vi, at du skal sende en motiveret ansøgning og dit CV i en samlet fil. 

Vi holder løbende samtaler, og er du kvalificeret til stillingen, kvitterer vi med en invitation til en kop kaffe på kontoret.

For more information or questions please contact us at cav@c1st.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Free friday beers
Free friday beers

Skill development
Skill development

See all 11 benefits

Working at
Customers 1st

Customers 1st (tidligere Servicepos) er et alt-i-ét kassesystem til butikker, der hjælper dem med at skalere deres forretning og levere enestående kundeoplevelser udover det sædvanlige. Vi er på en spændende vækstrejse, og vi leder hele tiden efter nye kræfter, som vil med på rejsen. Vores kontor befinder sig centralt i Odense.

Read more about Customers 1st

company gallery image