Energisk kundesupporter på del- eller fuldtid til Danmarks største platform for fester, møder & events.
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser, lægger du vægt på klar og tydelig kommunikation og skinner din smilende person igennem i telefonen? Så er det dig, som vi mangler i vores team!
Om Evarto
Evarto er Danmarks største markedsplads for fester, møder & events. Vi blev etableret i 2020 og samarbejder i dag med mere end +1.000 selskabs- & mødesteder fordelt i hele Danmark.
Vores ambition er at blive Nordens største bookingplatform, og derfor udvider vi nu vores aktiviteter og søger Danmarks bedste kundesupporter på deltid.
Om jobbet
Din fornemmeste opgave vil være at betjene både vores selskabs- & mødesteder samt vores privat- og erhvervskunder i form af vejledning og service gennem telefon såvel som på mail.
I jobbet vil du have de følgende opgaver og ansvarsområder:
Være i direkte kontakt med vores kunder telefonisk - alt fra store virksomheder til private.
Rådgive og matche vores kunder op med de rigtige selskabs- og mødesteder
Sikre, at vores kunder har en god oplevelse og får booket den rigtige lokation - så vi sikrer, at kunderne kommer igen.
Være i løbende dialog med vores selskabs- & mødesteder for at sikre, at de er tilfredse med samarbejdet
At øge vores performance ift. hurtigere svartider, flere gengangere og lignende KPI'er.
Du er naturligvis også en aktiv deltager i udviklingen af nye koncepter og tiltag i supportprocessen.
Stillingen er sat til 20-37 timer ugentligt. Opstart er hurtigst muligt.
Vi søger:
Du er en god menneskekender og elsker at give kunder en sublim support oplevelse. Dine venner vil beskrive dig som udadvendt, nysgerrig, og selvkørende.
Du er:
Lige nu i gang med din uddannelse eller har sabbatår og leder efter dit næste del- eller fuldtidsjob
I stand til effektivt at kommunikere, lytte & forstå kundens behov.
Du er proaktiv, tager ejerskab & er ansvarsfuld, samt formår at følge kunden til dørs, uanset hvor svær en forespørgsel de har.
Selvstændig og i stand til at arbejde med et minimum af supervision.
Du er naturligt nysgerrig og har viljen til at udvikle dig – både fagligt & personligt
Vi tilbyder:
Du får spændende muligheder i en startup virksomhed i stor vækst, hvor vi ligger stor vægt på passion, hårdt arbejde og innovation. Du vil indgå som en del af vores team og arbejde i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løser opgaverne professionelt men samtidig altid har plads til nærvær og sjov og med plads til at fejre vores succeser.
Derudover tilbyder vi:
Konkurrencedygtig timeløn
Fleksible arbejdstider med kontor centralt i Århus
Ungt dynamisk start-up miljø
Flad organisationsstruktur og åben-dør-politik
Sociale arrangementer lige fra firmafrokoster og drinks efter arbejde til årlige firmaarrangementer uden for virksomheden
Hvis du finder stillingen interessant så send dit CV samt motiveret ansøgning. Vi søger en ny kollega til at opstarte hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til tage fat på Kenneth Wernst, Medejer, på +45 26657878.
This job comes with several perks and benefits