Vil du være en del af en voksende startup samtidig med, du gør en forskel for elever? Som Customer Success Representative bliver du en del af et lille team, hvor man er bindeleddet mellem elever og tutors. I denne rolle vil salg og kundeservice være i centrum, og det er et job, der passer perfekt til dig, som er på sabbatåret og ønsker en udfordrende og givende position på fuldtid.
Arbejdsopgaver
Din primære rolle bliver telefonisk kontakt med forældre, elever og tutors.
Tage imod kundehenvendelser fra eksisterende kunder.
Arbejde målrettet for at fastholde kunder og reducere kundefrafald.
Svare på Sms'er og emails fra forældre, elever og tutors.
Følge op på undervisningsforløb for at sikre at eleverne afholder deres lektioner.
Administrative opgaver som matching af elever og tutors, opfølgning på kunders fakturaer osv.
Assistere salgskonsulenterne med salg af undervisningstimer.
Vi forventer, at du
Er omsorgsfuld, empatisk og fremragende til at kommunikere.
Er social, en teamplayer og forstår vigtigheden af gode kunderelationer.
Føler dig tilpas i en rolle, hvor du er i telefonisk kontakt med mange mennesker dagligt.
Er fagligt dygtig og har et godt overblik over de fleste folkeskole- og gymnasiefag.
Kan arbejde organiseret, er effektivt, og trives i et højt tempo.
Trives i et resultatorienteret job, hvor service og salg går hånd i hånd.
Vi tilbyder
Muligheden for at være en del af et ungt og dygtigt team.
Gratis kaffe og sodavand.
Lækker frokostordning.
Deltage i sociale events med vores team og tutors.
Et moderne kontor centralt placeret i Frederiksberg, København.
Praktiske oplysninger
Arbejdstider er fra mandag til fredag, kl. 09:00-17:00.
Vi ser gerne, at du kan starte op hurtigst muligt.
Om Toptutors
Hos Toptutors tror vi på skræddersyet undervisning. Vi forstår, at hver elev er unik, og vi bestræber os på at matche hver elev med den ideelle tutor ud fra elevens behov og interesser. Gennem vores platform får folkeskole- og gymnasieelever online 1-1 undervisning, der bidrager til deres faglighed, motivation og selvtillid.
Ansøgning
Er du du vores nye Customer Success Representative? Send os din motiverede ansøgning sammen med dit CV. Vi vurderer ansøgninger løbende, så jo hurtigere du ansøger, jo bedre.
This job comes with several perks and benefits