Leder du efter en praktikplads indenfor digital marketing, hvor du får rigtige opgaver?
Kunne du tænke dig at kickstarte din karriere indenfor digital marketing med særlig fokus på søgemaskineoptimering, CRM, Google Ads og Paid og Organic Social marketing? Vi søger løbende digitale marketing-praktikanter til disse områder.
Med Visma Creditro som praktikplads, vil du blive en del af et forløb, hvor du nemt kan påvirke hvilken retning, du ønsker at dykke mest ned i, men samtidig også få en bredere forståelse for flere områder af online marketing.
Dine opgaver kan være alt inden for SEO, paid, website og CRM. Vi finder sammen ud af, hvad der interesserer dig mest, men det kunne være:
Opbygning og optimering af landingssider på creditro.com
Implementering af lead genererende initiativer
Opsætning af automatiske flows på CRM og Email
Opsætning af kampagner og annoncer i Google Ads, LinkedIn Ads, Facebook Ads
Keyword research og content mapping
Content research, planlægning og udarbejdelse (tekster, billeder og video)
Én ting er sikker; vi vil have mulighed for at udfordre dig både på områder, hvor din interesse er, men også inspirere dig på nye områder.
Vi er et perfekt match, hvis du allerede interesserer dig for online marketing, kan arbejde selvstændigt og ikke gider en praktikplads, hvor du skal hente kaffe til alle cheferne på kontoret.
Hvis du har erfaring med programmer og værktøjer som HubSpot, Google Marketing Suite, LinkedIn og Facebook Ads manager og Ahrefs er det et plus, men slet ikke et krav. Desuden er det vigtigt, at du har en praktikperiode på tre-seks måneder.
Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det gør vi vores bedste for, at det skal være i Creditro. Du kan se frem til en lækker frokostordning, gratis drikke og snacks, bordtennis, fredagshygge og et arbejdsmiljø, som ikke kræver, at du møder 8-16, men hvor der er plads til fleksibilitet.
Vores kontor er placeret tæt ved Høje Tåstrup station, så det er nemt at komme hertil uanset om du er bosat i eller uden for København.
Visma Creditro er en hurtigst voksende SaaS scale-up med 40 ansatte, der hver dag kæmper en kamp sammen med vores kunder fra den finansielle sektor med at bekæmpe hvidvask og svindel. Vores platform gør det nemt og enkelt for dem at overholde de lovpligtige procedurer, som de er underlagt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi søger løbende praktikanter og ansætter derfor også løbende. Du kan søge stillingen ved at klikke på linket herunder. Vi glæder os til at læse dit cv ligesom du gerne må fortælle os lidt om dig selv og hvorfor Visma Creditro er lige noget for dig.
This job comes with several perks and benefits