Hos Pift søger vi en praktikant, der har mod på at være en del af vores kreative team og udvikle vores nye koncept, Party for Tomorrow. Vi savner en kreativ, nytænkende og produktiv holdkammerat, der i samarbejde med os, kan hjælpe os med at optimere vores sociale platforme og udvikle kreativt content, der skaber et fortryllende univers for forbrugeren.
Hvad er Party for Tomorrow? Party for Tomorrow er en ny partyshop, med et koncept, der har omtanke for miljøet, baseret på kombineret køb og udlejning – en mulighed for den bedste fest for både dig og planeten. Vi ved, at det kan være uoverskueligt et sammensætte en fest fra bunden af, så derfor har vi gjort det nemt og udviklet specialdesignet Festkits og Dekorations boxe til enhver anledning. Alle vores produkter er valgt med omhu og omtanke for planeten – vores motto er nemlig; Party like there IS a tomorrow. Vi vil nemlig gerne holde en god fest og samtidig passe på vores planet.
Vi ser gerne at du..
Har gå-på-mod og elsker at tage sagen i egen hånd.
Er mødestabil og lægger en dyd i dit arbejde.
Har godt kendskab til forskellige sociale medier såsom; Instragram, Facebook, Linkedin etc, samt hvordan de virker.
Vægter bæredygtighed og formår at bringe det ind i dine kreative løsninger.
Har godt kendskab til sociale, digitale platforme.
Ovenstående faktorer er vigtige men mest af alt, skal du syntes det er sjovt og interessant at arbejde med en rigtig case og udfolde dine kreative ideer i vores univers.
Dine opgaver:
Udvikle marketing plan / Content Strategy til vores Instagram.
Udvikle og koordinere content til vores platforme.
Gerne hjælp til med fremtidige designs og ideudvikling.
Sørger for at udvikle materiale, der interagerer med forbrugerne.
Dine opgaver er reelle og du får mulighed for at se dit materiale i den virkelig verden samt deres virkning. Vi er en virksomhed med mange bolde i luften, så mulighederne er mange! Der er altid plads til at komme med nye ideer og prøve dem af i praksis!
Kort om os:
Pift er et mindre iværksætterfirma inden for eventbranchen og vi løser mange kreative opgaver for såvel virksomheder, brands og private. Vi arbejder i et uformelt miljø, i en hverdag med tempo og mange forskellige opgaver. Vores hverdag er præget af et kreativt arbejdsrum, hvor der er plads til alle ideer, store som små. Læs mere om os på https://thepift.com.
De praktiske informationer:
Vi har kontor i Avedøreholmen, og arbejdstimerne er som udgangspunkt fra 9-16.30 i hverdagene. Praktikken er ulønnet og varer ca. 3 måneder. Vi kalder løbende folk til samtaler.
Lyder det som noget for dig? Så send os en motiveret ansøgning, dit CV og et portfolio.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits
