IT Supporter
Er du en nyuddannet IT supporter, der leder efter dit første arbejdseventyr, hvor du får masser af mulighed for professionel udvikling, selvbestemmelse og en god portion erfaring inden for IT og Support? Så har vi et rigtig godt bud på netop det.
For vi søger i øjeblikket en nysgerrig og nyuddannet IT-supporter, der elsker at løse alverdens udfordringer inden for IT. Vi er i fuld gang med at skabe en stor forretning på at lave software/hardware løsninger, der skaber en tryggere hverdag for den brede befolkning - også i udlandet. Og det er klart, at det medfører nogle udfordringer, særligt inden for IT, og der har vi brug for dig.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Security & Support Manager, som du vil have rig mulighed for at lære fra og sparre med. Vi er i fuld gang med at bygge en helt ny infrastruktur i vores IT og Supportafdeling, og det er rigtig fedt for dig, for det betyder nemlig, at du kan få indflydelse på, hvordan vi skal gøre tingene fremadrettet.
Dine arbejdsopgaver:
● Levere første niveau af kontakt og problemløsning for alle medarbejdere med hardware-, software- og applikationsproblemer
● Fejlfinding og diagnosticering af hardware- og softwareproblemer
● Installation, konfiguration og opdatering af software og operativsystemer
● Administrere brugerkonti og adgangsrettigheder.
● Udføre regelmæssig vedligeholdelse af IT-udstyr og netværk
● Dokumentere og rapportere IT-support aktiviteter og løsninger
Vi forestiller os, du er:
● Nyligt uddannet inden for IT-support eller anden relevant erfaring
● Har teknisk viden om hardware, software og netværk
● Har erfaring med Windows- og Mac-operativsystemer
● Har en evne til at fejlfinde og diagnosticere
● Har fremragende problemløsningsevner og kommunikationsevner
● Evne til at arbejde selvstændigt og som en del af et team
Hvad er OOONO for en arbejdsplads?
Her er højt til loftet, frihed under ansvar og fladt hierarki. Sagt på en anden måde: Her er fedt. Rigtig fedt. Og når tankerne skal væk fra arbejde, kan du byde op til dans i bordtennis, bordfodbold, airhockey, et vilkårligt PlayStation spil eller bare tage dig en hyggesludder ved vores inhouse Espresso House kaffe-setup. Derudover kan vi godt lide at drikke en sodavand eller en bajer fredag eftermiddag og har ofte sociale arrangementer i alle afskygninger.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Security & Support Manager Joseph Cunningham på telefon 6065 7825 eller HR-Coordinator Anne Byskov på telefon 3171 3531.
Det praktiske
Opstart: Hurtigst muligt
Lokation: Gearhalsvej 1. 1, 2500 Valby
Arbejdstid: 37 timer om ugen fordelt i tidsrummet kl. 8.00 – 17.00 - mandag til fredag.
Vi har ingen ansøgningsfrist, men lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
This job comes with several perks and benefits
