Smilende kundeservicemedarbejder

Salary Competitive

Vi søger flere dygtige kollegaer til vores kundeservice i Watery.

Er det dig, vi leder efter ?


Du er

  • Glad og smilende - også i telefonen, på livechatten og på mail

  • Du har det helt rigtige "kundeservicehjerte" og en naturlig trang til altid at hjælpe andre

  • Du skal selvstændigt kunne tage beslutninger for at finde den bedste løsning for vores kunder

  • Det er en fordel hvis du tidligere har haft et job med kundekontakt


Det en forudsætning, at du både taler og skriver fejlfrit, flydende dansk og engelsk. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan tale og skrive svensk. Du har et varieret sprog, og kan også komme med en sjov og kreativ bemærkning.


Du får

Danmarks bedste kollegaer i en ung virksomhed med unge kollegaer, hvor vi virkelig har fart på. Vi har det super sjovt med hinanden, og har et godt fællesskab, som du selvfølgelig bliver en del af.

  • Lov til at være med i udviklingen af et helt nyt kundeserviceteam og dermed er du med til at sætte dit præg på Waterys ansigt udadtil

  • Masser af frihed under ansvar

  • Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt


Dine arbejdsopgaver

Som kundeservicemedarbejder får du ansvaret for at håndtere telefonopkald samt henvendelser på livechat og via e-mail.


Om Watery

Daniel, vores founder, startede Watery for 6 år siden, og vi er nu Danmarks største svømmeshop med over 100.000 kunder, og vi tæller i dag ca. 10 fuldtidsmedarbejdere, der alle er topmotiverede og giver den en skalle for at nå i mål hver dag.

  • Vi er på en spændende rejse! Ja, det siger alle... Men nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg tør sige det om os;

  • Vi vækster +300% i år - Du skal være med til, at den vækst forsætter!

  • Vi har lige åbnet op for levering i +72 lande, og ja, der skal markedsføres i dem også!

  • Vi har lige fået +600 forskellige Watery-produkter hjem, og nu skal de ud til nye kunder!

  • Vi forventer meget, men vi giver også meget igen. Vi er endnu på en ung rejse, som først lige er startet. Fundamentet er solidt, og vi har nu (med dig på holdet) ressourcerne til at gi' den gas til at vækste yderligere - det bliver sjovt - og ikke mindst spændende - at være en del af🤞


Det praktiske

Du skal forvente at arbejde aften og weekend . Hjemmearbejde vil være muligt i fremtiden.

Arbejdstiden vil typisk være 10-12 timer pr. uge

Tidsrummet vil være kl. 18:00-22:00 i hverdage (mandag til og med fredag)

Tidsrummet vil være kl. 16:00-22:00 i weekender (lørdag og søndag) og helligdage


Ansøgning

Når du søger jobbet som kundeservicemedarbejder hos os, vil vi gerne bede dig om at svare på følgende tre case opgaver. Svarene må du gerne gemme som PDF og sende til os. Du må dertil gerne vedhæfte dit CV.


Case 1:

Hej med jer!

Jeg er på udkig efter et par nye svømmebriller, men er i tvivl hvad jeg skal vælge og kigge efter. Kan I hjælpe?

Mvh

Michael


Case 2:

Hej Watery :-)

Jeg vil gerne sende et af mine produkter retur til jer. Jeg kan ikke finde mit ordrenummer. Kan I hjælpe mig så jeg kan sende det retur og få mine penge tilbage?

Mange hilsner

Pernille


Case 3:

Hej,

Min badedragt er i stykker. Jeg pakkede den op og kunne med det samme se at syningerne ikke var særligt gode. Jeg kan også se at der er et lille hul i den. Det ligner næsten den har været brugt. Hvordan reklamere jeg? Og hvornår kan jeg forvente at få en ny? Jeg skal bruge den i weekenden.

Jeg ser frem til at høre fra jer hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Lone


Vi holder samtaler løbende og når vi har fundet de rette 3-4 smilende kundeservicemedarbejdere så bliver stillingsopslaget taget ned.


Hvis du har spørgsmål til en af de ledige stillinger så kontakt os på mail.

For more information or questions please contact us at michella@getwatery.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Equity package
Equity package

Want to be a partner? Look no further.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

Skill development
Skill development

We want to take you from good to great.

See all 9 benefits

Working at
Watery ApS

Mit navn er Daniel og jeg startede Watery.dk som 17-årig i Oktober 2016 med målet om at lave Danmarks største online svømmeshop efter selv at have svømmet på eliteplan gennem mange år. Her 4 år senere er det mål opnået for længst og med et #teamWatery på +25 motiverede og unge medarbejdere arbejder vi nu efter at gøre Watery til et internationalt svømmebrand, der vender op og ned for industruen. Med en omsætning på +25 mio. i 2020 og knap 80.000 ordrer forventer vi at runde 100 mio. indenfor 2 år. Undervejs har vi vundet priser som "Årets ener" til e-handelsprisen samt "årets iværksætter" i Horsens samt været nomineret til adskillige andre.

Read more about Watery ApS

company gallery image