Anyday er en dansk fintech startup med kontor i Aarhus og Chiang Mai. Vi tilbyder en fleksibel delbetalingsløsning, som giver shoppere mulighed for at dele en betaling i fire og afdrage over fire måneder. Nul renter og nul gebyrer - så længe der betales til tiden. Mere end 1600 butikker har allerede tilføjet Anyday til checkout, heriblandt Matas, Vibholm, Noa Noa, Skechers, Ditur, Shaping New Tomorrow og BabySam. Listen er lang, se den her.
Når udgifterne ikke matcher pengepungen, er det frustrerende at være forbruger (og menneske..). Den problemstilling har, som du nok allerede ved, affødt et gigantisk marked for delbetalingsløsninger. Det er mega smart - men nogle gange også lidt farligt…
Med til historien hører nemlig at alle, som tilbyder en delbetalingsløsning, naturligvis må finde pengene til at dække omkostningerne for deres service et sted. Det er det, vi ofte kender som gebyrer og renter - noget som jo egentlig modarbejder idéen om, at delbetaling er en løsning på noget som helst..
Vi synes ikke, at det er særlig fair. Mildest talt. Derfor har vi etableret en forretningsmodel, hvor det er butikkerne, der betaler for, at deres shoppere kan dele en betaling gratis. Egentlig en ret vild kundeservice, hvis du tænker over det..
Vores Marketing Team i Aarhus er på overarbejde (det er ikke det, der er det fede). Det fede er, at vi søger tre praktikanter, som kan hjælpe os med at få kørt vores projekter i mål og har mod på at tage nogle vilde kasketter på!
Perks:
Gratis snack bar og drikkevarer
God kaffe men absolut ingen talenter indenfor latte art
Padlebane lige udenfor døren
Adresse i Pop2 i Aarhus, en fintech-klynge
Bordtennis og bordfodbold
Overdrevet lækker kantine (og…)
Træningscenter til fri afbenyttelse
Vi forestiller os, at du synes det er spændende at fokusere på opgaver som:
Udarbejdelse af content med fokus på SEO (du behøver ikke have erfaring med SEO, så længe du er interesseret i at lære det!)
Implementering af SEO på allerede eksisterende content
Linkbuilding
Outreach
Whitepapers
Assistance på paid ads
Blog posts
Vi leder efter dig som:
Trives med samarbejde og sparring på tværs af ansvarsområder
Arbejder selvstændigt og sidde fokuseret med dine egne projekter
Er nysgerrig på nye udfordringer og klar på at lære en hel masse nyt
Har mod på at gribe bolde, når der kommer helt vildt mange flyvende på én gang, og vi mangler hænder
Som Content Marketing medarbejder rapporterer du til vores Head of Marketing, Victor Wolthers, men er indstillet på samarbejde på tværs af hele teamet.
Vi afholder samtaler løbende. Praktikstart vil være slut august eller start september 2023. Vedhæft CV samt ansøgning og du vil høre fra os snarest muligt!
This job comes with several perks and benefits