ILDBORDET søger AREA SALES MANAGER til DACH regionen.
Brænder du for internationalt KAM arbejde, rådgive kunder, levere en fantastisk service og samtidigt udvikle markedet for ”hygge” til vore naboer syd for grænsen? Så er du måske den rette person til stillingen hos ILDBORDET.
Om stillingen
Til at bistå vores internationale ekspansion, søger vi en area sales manager, som får ansvaret for at booste vores salg af produkter til udehygge i DACH regionen. Du kommer til at gå forrest sammen med selskabets CCO og er med til at etablere os som top-of-mind hos de førende forhandlere indenfor udeliv og kvalitetsmøbler.
Markedet for at skabe uderum og forlænge forbrugernes oplevelser er i stærk udvikling og ILDBORDET er allerede etableret som en stærk partner på det danske marked. Med et ”made in Denmark” brand på vores produkter, søger vi nu at eskalere væksten i DACH regionen, hvor vores nye internationale brand også kommer til at se dagens lys.
Dine primære opgaver vil bl.a. blive:
Etablere kontakt og gennemføre forhandlinger med kunder, forhandlere, kontrakt- og konceptsalg
Planlægge samt deltage på messer i regionen
Opsøge og onboarde detailbutikker
Salg til hotel og restaurationsbranchen
Din profil
Vi har en forventning om, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling og er vant til at sælge og supportere kunder og forhandlere i alle ledelseslag. Kan du se dig selv i nedenstående, så ansøg gerne i dag:
Du går op i at levere en stabil kundeservice på et højt niveau
Du har erfaring med salg
Du taler flydende dansk og tysk samt kan begå dig på engelsk.
Du er en teamplayer og sætter kunderne først.
Du er klar på en del rejsedage
Vi tilbyder dig
Et spændende og frit miljø i en startup virksomhed, hvor du kan udvikle dig professionelt sammen med dine dygtige kollegaer og en spændende ejerkreds.
Vi har en god kultur og arbejder fokuseret, men i godt humør og forsøger at få en hverdag, med plads til både latter og fokusering på udvikling, resultater og udfordringer.
Om ILDBORDET:
Vi producerer kvalitetsprodukter til at forlænge udendørs oplevelser og hygge, alt sammen via vores danske producent, som også er med i ejerkredsen. Vi har tidligere været med i Løvens Hule, hvor Jesper Buch investerede i virksomheden. Udover vores flotte borde, udvides produktporteføljen løbende og tæller i dag forskellige loungemøbler, som du tilsvarende får med i salgsmappen.
Vi sælger primært til den private forbruger, men søger med nærværende stilling at undersøge B2B samt B2B2C markedet endnu mere.
Vi er bosiddende på Langdyssen i Aarhus N., hvor du vil få din dagligdag – når du ikke er på farten 😊
This job comes with several perks and benefits