Ønsker du at blive en del af et hastigt voksende start-up? Vi søger en Account Executive, der vil hjælpe flere i gang med den grønne omstilling og være med til at opbygge et værdibaseret salgsteam 🚀
Om os
Madspild er en stor miljøbelastning. Manuelle opgaver er kedelige, og det er dårlig mad også. Vi vil digitalisere foodservice med henblik på at gøre det mere bæredygtigt, profitabelt og fornøjeligt for både kokke og de spisende gæster.
Det gør vi gennem en SaaS platform, der hjælper professionelle køkkener med at måle madspild og kundernes smag, og bruge indsigterne til at producere den rette mad i de rette mængder.
Platformen er integreret med digitale vægte, der kan placeres under fade og organiske skraldespande i madserveringer, hvorfra platformen indsamler data på, hvor meget der bliver taget og spildt for hver ret. Indsigterne føres automatisk ind i FoodOps menuplanlægningsmodul, som bl.a. kan hjælpe med mængdeforslag, Co2 estimation og foreslå retter som de spisende gæster kan lide.
Lyder det som noget for dig? 👇
Dit primære ansvarsområde er at få nye virksomheder i gang med FoodOp, så de er inspireret til at reducere madspild, spare tid og penge, og skræddersy menuer efter gæsternes smag.
Vores primære kundegrupper er kantine- og cateringvirksomheder, offentlige køkkener, hoteller og virksomheder med egen kantine.
Dine primære arbejdsopgaver er:
At tage ejerskab over egen salgspipeline
Identificere nye potentielle kunder
Afholdelse af produktpræsentationer både fysisk og online
Etablering og vedligeholdelse af kunderelationer
Om dig 👊
Som Account Executive er det vigtigt, at du har flair for opsøgende salg, gode kommunikationsevner og får energi af at være sammen med andre mennesker. Du har desuden lyst til at være med på en start-up rejse, hvor hårdt arbejde er en nødvendighed for at vinde nye kunder.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Head of Sales, Jonas Jepmond, samt resten af teamet, der til daglig hjælper en lang række af de virksomheder, der leder bæredygtighedsagendaen.
Den ideelle kandidat:
Har erfaring med opsøgende ny salg (kold kanvas)
Har erfaring med salg af en digital platform (bonuspoint for SaaS og erfaring i et CRM-system)
Har gode og troværdige kommunikations- og præsentationsevner
Trives i et start-up miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
Kan både drive projekter selvstændigt og som en del af et team
Hvorfor FoodOp?
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et hurtigtvoksende startup, hvor du vil få et stort personligt ansvar og muligheden for at blive en central del af FoodOp. Du vil indgå i et stærkt team, der arbejder helhjertet på at skabe en rentabel forretning ved at gøre en positiv forskel for klimaet, kokke og de spisende gæster.
Vi tilbyder:
God professionelle udviklingsmuligheder
En central rolle i virksomheden tidligt på vækstrejsen
Et ambitiøst og motiveret team med stærkt socialt fællesskab
Kompetitiv løn
Vi indkalder løbende til samtale og ser frem til at modtage din ansøgning.
This job comes with several perks and benefits