Højskolen Baobab søger praktikant til forårssemestret 2024

Salary Unpaid

Vi søger en praktikant til forårssemestret 2024, som kan lide at nørde digital markedsføring, sociale medier og kommunikation. Hvad du læser er ikke lige så vigtigt, som hvad du brænder for, og du får rig mulighed for at være med til at forme dit praktikforløb. 

Højskolen Baobab er en dansk højskole i udlandet for unge mellem 18 og cirka 30 år med fokus på kommunikation, journalistik og medier. 

Vi kombinerer levende og inspirerende undervisning med tropiske rejseoplevelser, og lægger stor vægt på fællesskab og højskoleånd.

Undervisningen er ambitiøs, men med masser af plads til udforske de lande, vi rejser til. Vi fokuserer undervisningen omkring kommunikation, journalistik og medier i bredest mulige forstand, og vores elever får konkrete værktøjer og erfaringer, som de kan tage med videre i deres uddannelse og arbejdsliv. Vi er drevet af nysgerrighed på verden, og det samme er du.

Vi er en ny højskole, men med rødder tilbage fra 2012, og det giver rig mulighed for at bidrage med nye idéer, inspiration og vinkler, som vi ikke selv havde set endnu.


Det skal vi lave sammen 

Vi har en forkærlighed for digital markedsføring, og foretrækker at nørde CPM, CPC og algoritmeændringer fremfor at dyrke traditionelle kanaler såsom flyers, kataloger og printannoncer. Derfor skal du interessere dig for digital markedsføring, sociale medier og digital kommunikation.

Samtidig er vi forelskede i visuelle fortællinger, som pirrer nysgerrigheden, og som inspirerer vores følgere og modtagere til at pakke rygsækken og tage med på højskole i udlandet.


Vi arbejder med en række digitale værktøjer og annonceringsplatforme, og vi kobler løbende flere til, som vi vokser og udvikler højskolen. Vi arbejder blandt andet med:

  • Shopify

  • Google Ads

  • Meta Business Manager (Facebook og Instagram)

  • TikTok Business Manager


Dine opgaver vil primært dreje sig om at drive og udvikle vores digitale markedsføring og vores kommunikation på sociale medier. De konkrete opgaver afhænger af, hvem du er, og hvor dine specifikke interesser og kompetencer ligger. Vi forestiller os, at vi blandt andet skal arbejde sammen om disse opgaver:

  • SEO

  • SEM

  • Idéudvikling og grafisk opsætning af digitale annoncer

  • Opsætning og overvågning af digital annoncering på Instagram, Facebook, TikTok, Snapchat, Google og andre relevante kanaler

  • Blogindlæg og landing pages

  • Udvikling af nye kommunikations- og marketingtiltag

  • PR og pressearbejde

  • Tilrettelæggelse af interviews og podcasts


Det leder vi efter

Vi leder efter en person, som er nysgerrig på de mange muligheder, som digital markedsføring og digital kommunikation byder på. Du er god til at eksekvere, og du er god til at spørge, når der er noget, du gerne vil blive klogere på.

Samtidig elsker du at rejse, du holder af fællesskaber, og du har måske selv været på højskole i udlandet eller i Danmark.


Det tilbyder vi 

Du får mulighed for at omsætte din viden fra studiet til konkrete erfaringer med digital markedsføring, sociale medier, kommunikation og meget andet.

Vi er en nystartet højskole, så du får rig mulighed for at være med til at forme vores udtryk og måde at gøre tingene på, og du kommer til at arbejde med passionerede undervisere, destinationsledere og samarbejdspartnere.

Vi former dit praktikforløb, så det passer bedst muligt ind i dit studie, og de krav der er til din praktik. 

Praktikken er ulønnet, så du skal være berettiget til SU under praktikforløbet.

Praktikperioden er i forårssemestret 2024, og gerne med tidligere opstart, hvis muligt.


Ansøg

Send en kort ansøgning og et cv.

Send også gerne eksempler på opgaver eller tidligere arbejde, du er særlig stolt af.

Læs mere om os på baobab.dk eller tjek os ud på Instagram.

For more information or questions please contact us at job@baobab.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Social gatherings
Social gatherings

Near public transit
Near public transit

Skill development
Skill development

Remote work allowed
Remote work allowed

Work life balance
Work life balance

Working at
Højskolen Baobab

Højskolen Baobab er en dansk højskole i udlandet for unge mellem 18 og 30 år med fokus på kommunikation, journalistik og medier. Vi kombinerer levende og inspirerende undervisning med tropiske rejseoplevelser, og lægger stor vægt på fællesskab og højskoleånd. Undervisningen er ambitiøs, men med masser af plads til udforske de lande, vi rejser til. Vi fokuserer undervisningen omkring kommunikation, journalistik og medier i bredest mulige forstand, og du får konkrete værktøjer og erfaringer, som du kan tage med videre i din uddannelse og dit arbejdsliv. Undervisningen foregår mellem kl. 9-13 på hverdage, vi holder undervisningsfri i weekenderne, og der er cirka to rejseuger på hvert højskoleophold, hvor du har mulighed for at rejse til nærliggende lande eller seværdigheder. På det fleste af vores destinationer er det også muligt at tage dykkercertifikat, lære at surfe eller at hakke andre ting af på din bucket list. Alle er velkomne, og de fleste elever er mellem 18 og 30 år. Nogle har en drøm om at søge ind på en uddannelse, som kræver forberedelse eller noget kvalificeret at skrive på kvote 2-ansøgningen. Andre vil gerne opleve verden med åbne øjne i et stærkt fælleskab, mens de får ny viden ved siden af deres uddannelse eller job. Højskolen Baobab er stiftet i 2022, men har rødder helt tilbage fra 2012, hvor den første gang opstod med et højskoleophold i Uganda. Højskolen er stiftet af Robin Juel Johansen, som blandt andet har arbejdet med journalistik om Afrika, kommunikation og kampagner for en lang række politiske organisationer og private virksomheder, og i en medieorganisation, som kæmper for frie mediers rettigheder i konfliktområder. Robin er drevet af nysgerrighed på verden, og brænder for at give dig oplevelser, som du tager med dig videre i livet. Højskolens øvrige undervisere deler samme passion for at udforske verden langt fra den danske andedam og har alle en stor passion for at tilrettelægge interessant og ambitiøs undervisning.

Read more about Højskolen Baobab

company gallery image