HabiWe er et design-/handelshus, der udvikler æstetisk spændende og innovative møbler, i partnerskab med nationale underleverandører. Vores møbler er udviklet med en forskningsbaseret og undersøgende tilgang, med afsæt i bæredygtighed, funktionalitet og akustik. Målet med møblerne er, at de skal medvirke til at øge trivslen hos brugeren og sikre et bedre indeklima.
HabiWe blev stiftet i august 2020, hvor HabiCave, det første produkt i et produktportefølje af 4 møbler, blev lanceret. HabiCave er et akustikdæmpende hvilemøbel, designet med inspiration fra Japansk Origami, lavet af plastikflasker opsamlet i verdenshavene og leveret flat-packed.
Man finder HabiCave anvendt på skoler, biblioteker, og i rehabiliteringen. Desuden er HabiCave søgt af Livsstil-/designbranchen, venteværelser, lufthavne, museer, kontorer, virksomhedsdomiciler, hoteller og til private.
Kunne du tænke dig at arbejde med designmøbler der gør en forskel for både miljøet og mennesket. I en lille startup virksomhed med stort vækstpotentiale, både nationalt og internationalt, er det måske dig vi søger.
Du bliver nøglepersonen over for forhandlere, arkitekter og indretningsdesignere i Danmark og Skandinavien.
Det er en fordel hvis du:
Har relevant erfaring fra en lignende stilling indenfor møbelindustrien.
Har erfaring med opbygning og vedligeholdelse af langsigtede samarbejder med kontraktmarkedet.
Elsker salgs- og forhandlingsdisiplinen.
Har gode kommunikations- og præsentationsevner på både dansk og engelsk.
Er positiv, struktureret, proaktiv og arbejder godt både selvstændigt og som team.
Har interesse for bæredygtighed, både i forhold til, hvordan møbler kan medvirke til at øge trivslen hos mennesker, og i forhold til upcycling, ressourcer og forbrug.
Det er en fordel hvis du er bosat i region Østjylland da kontorarbejdet med fordel vil kunne foregå fra vores kontor i Skanderborg.
For yderligere informationer kan du kontakte os tlf 60484051. Se mere på www.habiwe.dk
Har du lyst til at komme med på rejsen så send en ansøgning til os allerede i dag. Ansøgninger behandles løbende – ansøgningsfrist 15.3.2023
Habi er en forkortelse af Habitat, da vi i vores design har fokus på brugernes levesteder og trivsel
- ”vi værner om vores levesteder”
This job comes with several perks and benefits