Kunde- og IT-supporter

Salary Competitive

Er du serviceminded og frisk på nye udfordringer? Elsker du at løse forskellige problemstillinger? Og får du et kick ud af at yde solid support og for at give den bedste service? Så er du måske vores nye supporter.

Vi søger en ildsjæl, der kan hjælpe os med at varetage den daglige kontakt til vores kunder og være en del af vores supportteam. Det vil sige, en supporter, der kan yde den support, kommunikation og vejledning, der holder vores kunder glade og tilfredse.


Hvem er vi?

Hos Customers 1st leverer vi et komplet point-of-sale system, der i dag hjælper hundredvis af detailbutikker med at skære ned på alt administrativt bøvl, hvilket skaber mere tid til kunder og et højere fokus på succesfulde købsoplevelser såvel som mersalg i butikken.

Med en vision om konstant at forbedre og optimere vores software samt ambitioner, der rækker langt ud i verden, er vores mål at gøre det nemt at drive butik – og vi vil gerne have dig med om bord.


Hvad går jobbet ud på? 

Du kommer til at håndtere en stor del af den daglige kontakt med eksisterende og nye kunder. Heriblandt hjælp til brug af vores system via telefon, e-mail og livechat.

Du vil komme til at arbejde dagligt med support, fejlfinding og opsætning af vores system og tilhørende hardware.

Vi arbejder på vores kontor i Odense C, hvor vi supporterer via TeamViewer og kommunikerer med kunderne vha. telefon, e-mail og livechat.


Hvad forventer vi af dig?

Uddannelse er ikke et krav, men vi forventer, at du taler og skriver flydende dansk samt mestrer engelsk på højt niveau. Gode kommunikationsevner og et roligt overblik er også vigtigt, da du kommer til at tale med mange forskellige mennesker hver dag. 

Vi forventer, at du har en gennemgående positiv indstilling. Det er også en værdsat egenskab, hvis du er initiativrig og ikke er bange for at tage kontakt til mennesker, du ikke kender på forhånd.


Så helt overordnet har du:

  • Gå-på-mod – selv når tingene driller eller brænder på.

  • En interesse for at arbejde med og lære nyt omkring IT-systemer og hardware.

  • Et teknisk syn og en logisk tankegang.

  • Lyst til at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed med masser af vækst.

  • Evnen til at multitaske til en vis grad, hvor du ikke er bange for at have flere bolde i luften.

 

Vi værdsætter, hvis du har:

  • Tidligere erfaring med kundeservice eller support.

  • Tidligere erfaring med IT-systemer og hardware som kassesystemer og bon-printere.


Hvad kan du forvente af os?

Først og fremmest tilbyder vi dig et job i en ung og dynamisk virksomhed, hvor der hele tiden sker nye ting. Du vil opleve stor fleksibilitet og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Du vil selvfølgelig modtage oplæring i de nødvendige programmer og systemer, så du nemmere kan finde dig til rette i din stilling som supporter.

Løn efter kvalifikationer og stillingen er en fuldtidsstilling. Vi har desuden en del personalegoder, herunder frokostordning og fredagsbar.

Din arbejdsplads vil være centralt i Odense, og arbejdstiden ligger som udgangspunkt inden for kl. 8.00-16.00.


Ansøg stillingen nu

Er du interesseret i at blive en del af vores vækstrejse? Send en motiveret ansøgning og dit CV (LinkedIn).

Vi holder løbende samtaler, og er du kvalificeret til stillingen, kvitterer vi med en invitation til en kop kaffe på kontoret.

For more information or questions please contact us at cav@c1st.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Free friday beers
Free friday beers

Skill development
Skill development

See all 16 benefits

Working at
Customers 1st

Customers 1st er en moderne softwarevirksomhed, der udvikler en avanceret retailplatform, som allerede bruges af tusindvis af butikker. Vi leverer banebrydende teknologi, der hjælper butikker med at optimere deres forretning, skabe bedre kundeoplevelser og skalere til nye højder. Som en ung virksomhed i vækst har vi store ambitioner og en kultur, hvor innovation, udvikling og samarbejde er i fokus. Vi arbejder med de nyeste teknologier og tilbyder spændende karrieremuligheder for dem, der vil være med til at forme fremtidens retail. Vores team i Odense er dynamisk, passioneret og ikke mindst fyldt med god energi – vi tror på, at et sjovt arbejdsmiljø er nøglen til succes. Vil du være en del af rejsen?

Read more about Customers 1st

company gallery image