Hjælp med at få flere til at kende Molly Shopping Assistent og kick-start din karriere indenfor digital markedsføring med et praktikforløb hos Molly.
Molly er en dansk udviklet app til iPhone eller Computer, som automatisk finder bedre priser, rabatkoder og advarer mod dårlige anmeldelser ved online shopping. På blot et år er Molly vokset til at være en af de mest downloadede og brugte applikationer i Danmark. Der er mere end 70.000 aktive brugere på platformen og med din hjælp vil vi gøre familien endnu større ved at skalere til nye markeder.
Du bliver en del af marketing-teamet, hvor du bliver involveret i Mollys digitale marketingstrategi. Din rolle vil bliver udformet på baggrund af din ønskede karrierevej og kompetencer. Alt afhængig af dine interesser og ønsker har du mulighed for at arbejde indenfor flere forskellige marketingaktiviteter som fx:
Content creation:
Facebook gruppe (+52k brugere)
Instagram (1.6k followers)
TikTok (500 followers)
Newsletter (+200k signups)
Pressemeddelelser
Growth-hacking initiativer
Aktivering, vedligehold og optimering af:
Paid ads (Facebook, Instagram, TikTok etc.)
Influencer marketing på både YouTube og Instagram
Email newsletter
Affiliate marketing
Vi forventer ikke, at du er en ekspert indenfor digital markedsføring, for vi vil hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer indenfor feltet. Du er drevet af ansvar og er ikke bange for enten at bede om hjælp eller sige din mening. Du trives i et ungt og dynamisk miljø, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Lyder det som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning. Praktikforløbet vil være minimum 3 måneder, ulønnet og med start så hurtigt som muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
This job comes with several perks and benefits