Ånder du softwareudvikling og spiser du kundetilfredshed til morgenmad?
Visma Creditro søger en fullstack-udvikler med nogle års erfaring, som har styr på Tech Stack og brænder for at lave suveræne løsninger til vores kunder.
Du har en brændende lyst og nysgerrighed til at lege med softwareudvikling, nye teknologier og komplekse løsninger. Du motiveres af kompleksitet, og det er ofte dig, der går forrest ligesom du altid er på forkant med de nyeste teknologier og sætter standarden for, hvordan vi bygger løsninger.
Du har sikkert arbejdet som full stack-udvikler i nogle år og er en kollega som:
er selvkørende
har let ved selv at styre og igangsætte opgaver
tager ansvar
holder af forandringer
sætter retning for arbejdet
omsætter din viden til praksis
kan hjælpe og løfte dine kolleger i teamet.
For dig er det ganske naturligt at jonglere med Vue/Angular, NestJS/Express, Mongo DB, JavaScript/TypeScript og Azure ligger lige til højrebenet. Derudover vil du i det daglige skulle:
Udvise teknisk lederskab i teamet indenfor design, udarbejdelse og eksekvering af de opgaver du og teamet arbejder på
Arbejde på tværs af et ungt team hvor du lærer fra dig men samtidigt også lærer nyt
Debugging af haste-fejl og ad-hoc løsninger såvel internt som ud imod vores kunder
Drive vores brændende ønske om løbende forbedringer i en agil hverdag hvor vi har stort fokus på A/B test, kvalitet og software.
Som full stack-udvikler arbejder du ud fra vores kontor i Esbjerg hvor hele vores udviklingsafdeling sidder. Du bliver bl.a. kollega med Mathias, som leder vores support afdeling, Ditte som arbejder med UX design og Ann som altid sørger for hygge og nogle gange hjemmebagt kage på kontoret.
Hvem er vi og hvad kan du forvente
Vores ambition er at skabe en verden uden bedrageri, hvidvask og finansiel kriminalitet. Derfor har vi udviklet en platform der giver vores kunder i den juridiske og finansielle branche et simpelt og konkret overblik, der kan spore mistænkelig adfærd hos deres klienter.
Vi er en lille ambitiøs scale-up virksomhed, hvor høj faglighed er i fokus samtidig med at medarbejdertrivsel og udvikling vægtes højt sammen med det gode kollegaskab.
Vi blev i marts 2022 en del af den norske it-koncern, Visma, hvor vi er fortsat som selvstændig virksomhed, men nu med endnu større muskler.
Vi er ca. 25 kolleger fordelt på to lokationer i henholdsvis Vallensbæk og Esbjerg.
Vil du med på rejsen?
Hvis du vil vide mere om din nye arbejdsplads, så kontakt Mathias Kobberup på 52114161.
Hvis du mener, at du har evnerne, der knækker finansiel kriminalitet, så søg stillingen på det nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.
This job comes with several perks and benefits