Er du en skarp og nysgerrig frontend-udvikler, og brænder du for at arbejde med produktudvikling? Vil du være med til at gøre det nemt og sikkert for velgørende organisationer at tage imod donationer og medlemskaber?
Om OnlineFundraisings ydelser
OnlineFundraising er en online betalingsplatform, der gør det nemt og sikkert at modtage donationer og medlemskaber uanset betalingsmiddel og hvervekanal; på hjemmesiden, SMS, telefon og på gaden. Vores produkt sikrer automatisk håndtering af en betaling fra den bliver modtaget til den bliver opkrævet, så vores kunder har hænderne frie.
Om stillingen
Vi søger en frontend-udvikler, der vil blive en del af vores lille produkt-team, bestående af både backendere, frontendere og product owner. Produkt-teamet står for løbende at udvikle, forbedre og vedligeholde vores kerneprodukt. Du vil have stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag ser ud, og du opfordres til at udforske nye teknologier, tilegne dig ny viden og at fejle – for i sidste ende at udvikle dig som medarbejder og være med til at løfte produktudviklingen. Vi arbejder ud fra det princip om, at ting tager den tid de tager – og løftes bedst sammen med hele teamet.
Dine opgaver vil bestå af:
Design og udvikling af frontend-komponenter og UI. I ansættelsens start vil du komme med på projekter der handler om dashboards og forbedret login-oplevelse for vores kunder.
Vi søger derudover at forbedre brugeroplevelsen for de brugere, der arbejder direkte i produktet, fx medlemsservice.
Bidrage med inputs til design af nye og eksisterende API'er i tæt samarbejde med backend-udviklerne.
I det omfang det giver mening for dig, så vil du få mulighed for at arbejde med UX, herunder være med til at definere user goals, udvikle indholdsstrategi, designe, lave prototyper, mv.
En hverdag som frontend-udvikler hos os indebærer at:
Indgå i et agilt team (scrum). Vores vigtigste ritualer er standup, planning og retrospective. Derudover vil du kunne deltage i roadmap planning og backlog refinement i det omfang, der giver mening for dig.
Bidrage til code reviews og sparring, intern og ekstern dokumentation, samt at sikre best practices inden for udvikling
Løbende at være med til at vedligeholde og forbedre vores kodebase, herunder afvikle og skrive automatiserede tests
Være med til at sikre afvikling og leverancer af sprints og releases
Til daglig benytter vi os af værktøjer som Jira og BitBucket.
Hvem er du
Du har en B.Sc., måske fra DTU, ITU eller KU, og brænder for IT og webudvikling i alle facetter. Vi forventer af dig:
Du er frontend-udvikler med 2-3 års erfaring
Du mestrer JavaScript, HTML og CSS
Du har kendskab til Vue
Du taler og skriver flydende dansk
Erfaring inden for følgende er en fordel men ikke et krav:
Scrum eller lignende agile processer
Om OnlineFundraising-teamet
OnlineFundraising blev stiftet i 2015, og mere end 150 organisationer bruger vores løsning. Vores team består af 10 personer, der brænder for at hjælpe velgørenhedsorganisationer i norden, store som små, med at samle flere penge ind, til dem der har brug for det. Vi søger at skabe tætte relationer til vores kunder og samarbejdspartnere, og vi engagerer vores netværk med events, webinarer og nyhedsbrev.
Vi tilbyder
Et begejstrende arbejdsmiljø på Frederiksberg tæt på metro
Indflydelse på udviklingsopgaverne
Lækker frokostordning
Stærk, italiensk kaffe ad libitum
Fuldtid, med fleksible mødetider
Mulighed for at arbejde hjemmefra
Vil du søge jobbet?
For at søge jobbet, så send CV og ansøgning senest d. 7. november. Vi afholder løbende jobsamtaler og forventer ansættelse ikke senere end 1. januar. Hvis du har nogen spørgsmål eller er i tvivl om noget, så er du velkommen til at kontakte os på mail.
Vi ser frem til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits