Docendo søger en sælger til opsøgende salg til skoler og kommuner i Danmark. Det meste af vores salg er lige nu drevet af, at skoler selv henvender sig - enten fordi de har set en annonce på nettet, eller fordi de har hørt godt om vores program fra en naboskole. Du skal hjælpe os med at geare vores opsøgende salg, så endnu flere skoler kan få glæde af vores produkt.
Dine arbejdsopgaver vil derfor bestå i at kontakte skoler og kommuner for at høre om deres behov, afholde møder og løbende følge op hele vejen til salget. Vi har et produkt, der med garanti kan gøre en stor forskel for skoler og kommuner.
Dine primære arbejdsopgaver er
Opsøgende salg til kommuner og skoler via telefon og emails
Holde styr på din egen pipeline af leads
Booke møder
Lave produktpræsentationer (enten online eller fysisk)
Vi forventer, at
Du har erfaring med opsøgende salg fra tidligere stilling
Du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
Din person
Du får energi af at tale med andre mennesker og skabe nye relationer
Du trives med at ringe ud, finde frem til de rigtige personer og booke møder
Du er god til at sætte dig i skolernes og kommunernes sted og forstå deres behov
Du kan arbejde struktureret med feedback fra skoler og videreformidle til teamet til videreudvikling af vores produkt
Vi tilbyder
En lønstruktur som passer dig (fast løn + bonus)
Fleksible arbejdstider som passer din hverdag
Mulighed for at arbejde fra firmaets adresse og hjemme
Mulighed for at have masser af indflydelse på vores produktudvikling og virksomhedsstrategi
En lønramme på 30.000 - 50.000 kr. /md. afhængig af erfaring og CV
Hvem er Docendo?
Hos Docendo leverer vi en SaaS-løsning (software-as-a-service) til skoler og kommuner, som hjælper skoler med al planlægning af skolen, såsom skemalægning, fagfordeling, vikardækning m.m.
Docendo bruges af skoler i mere end 30 lande, men vi fokuserer primært på Danmark, Norge og USA. Vores nuværende kunder er meget glade for vores produkt, så vi er sikre på, at du med en opsøgende indsats kan finde endnu flere, der vil blive glade for at bruge Docendo.
Vi er en ung virksomhed i vækst, og hver person i teamet spiller en nøglerolle.
Vi ønsker at få stillingen besat inden jul.
This job comes with several perks and benefits