Sæt ild under din tekstforfatning med praktik i vækstvirksomhed

Salary Unpaid

Ønsker du en karrieredefinerende praktikplads med fokus på din læring og udvikling, hvor du kan prøve alle dine idéer af, og derved få solid og brugbar erfaring inden for tekstforfatning, storytelling og digital marketing? Så er Amero praktikpladsen for dig!

Vores rejse i Amero de seneste år har været vild, og vi har brug for dig til at gøre den endnu vildere. Vi vil være i front på at levere simple og brugervenlige kassesystemer, og vores viden og ekspertise skal nå ud til alle hjørner af DK. I din praktik hos os skal du være med til at indhente netop den viden, og formidle den skriftligt gennem website, blogs, Google, Facebook, LinkedIn, email automation - og hvad der ellers er af muligheder, som du gerne vil bringe i spil inden for tekstforfatning, storytelling og digital marketing. I sidste ende skal det generere flere leads, så vi kan fortsætte væksten.

Det er vigtigt for os, at du får hjælp og sparring, og at du samtidig kan prøve en masse af, for din læring er den største prioritet for din praktik i Amero. I en mindre virksomhed som Amero, vil du få lov at sidde med dine egne ansvarsområder, hvilket er med til at løfte din faglighed.


Du skaber stor værdi i din praktik hos Amero, når du: 

  • Gennemfører et kort og givende onboarding-forløb, hvor du bliver ført rundt i marketing-universet i Amero, så du får et grundigt indblik i forretningen. Med din sult efter at lære nyt kommer du hurtigt til at bidrage i hverdagen og blive en integreret del af vores team. 

  • Udarbejder og implementerer tekster og content, der skaber værdi for vores eksisterende kunder, og er med til at genere flere leads ind i forretningen.

  • Løbende er undersøgende på tekstforfatning og digital marketing, og under din praktiktid tilegner dig den nyeste viden fra artikler, webinarer, seminarer og dit netværk. Den viden bringer du i spil ved at komme med inputs og udfordre. 

  • Forbereder vores ugentlige møde hvor vi tager en status på, hvordan den forgangne uge er gået, og hvor vi sammen planlægger den kommende uge. Du er proaktiv på at bringe det ind, som du vurderer er vigtigt for den kommende uge.


Vi forestiller os, at:

Du står over for et semester fra januar eller februar 2023, hvor nøgleordet for dig er udviklende praktik. Din uddannelse er formentlig inden for kommunikation, marketing, journalistik eller lignende, og vi tilpasser arbejdstiden til dit studies praktikform.

Det vigtigste er, at du synes tekstforfatning og storytelling er det fedeste, og at du gerne vil bruge dine skriftlige evner og dygtiggøre dig inden for det i en digital kontekst. Du kan godt lide struktur, så du kan planlægge og skabe en god ramme for dit arbejde. 


Din kommende, karrieredefinerende praktikplads 

Amero har siden 2011 leveret simple og brugervenlige kassesystemer til en bred vifte af brancher i Danmark. Vores kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner og museer og attraktioner. Vi er i dag 30 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og hvor vi er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver.  Samtidig er der også plads til både jokes over kaffemaskinen og et spil dart, så hverdagen bliver lidt sjovere. Desuden har vi en god frokostordning du kan glæde dig til at prøve!


Er du klar til at sætte ild under dine evner som tekstforfatter? 

Så glæder vi os meget til at modtage en ansøgning, hvori du kort beskriver, hvorfor du er motiveret for netop denne praktikmulighed.

Stillingen er i Aarhus. Angiv venligst i ansøgningen, hvornår du vil kunne starte og hvor længe praktikforløbet kan vare. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte HR- og Marketingdirektør Sebastian Kastrup på +45 69 13 79 43. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Free friday beers
Free friday beers

Friday is something special, let's enjoy a beer together.

See all 9 benefits

Working at
Amero

Amero er en IT-virksomhed i Aarhus, der leverer kassesystemer og IT-løsninger til en bred vifte af brancher i Danmark. Vores kunder spænder fra den nyopstartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner og attraktioner. Vi er en vækstvirksomhed, som ønsker at fortsætte væksten ved at skabe succes sammen – i Amero, med vores kunder og vores samarbejdspartnere – samt levere verdensklasse kundeservice. Vi sætter trivsel og arbejdsglæde højt, og derfor har vi løbende fokus på at skabe gode rammer for den enkeltes arbejde. Derudover har vi flere givende sociale arrangementer fordelt ud over året, så vi også får tid til at hygge os sammen i nogle mere uformelle rammer. Vi har et udfordrende og spændende arbejdsmiljø i en virksomhed med plads til både humor og forskelligheder, og hvor det kollegiale sammenhold og samarbejde er vigtigt for os. Vi er i dag 30+ medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver. Samtidig er der også plads til både jokes over kaffemaskinen og et spil dart så hverdagen bliver lidt sjovere. Desuden har vi en god frokostordning du kan glæde dig til at prøve! Hvis du mener, at din personlighed og dine kompetencer kan bringes i spil hos Amero i en anden stilling end dem vi har åbne lige nu, så modtager vi meget gerne en uopfordret ansøgning, hvor du uddyber, hvad der giver dig energi at lave i arbejdsmæssig sammenhæng. Den kan sendes via vores hjemmeside på https://amero.dk/karriere. Vi vil så kontakte dig, såfremt der skulle være en åbning, som matcher det, du er allermest motiveret af.

Read more about Amero

company gallery image